Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Så kom det næste signal for aktierally

Morten W. Langer

lørdag 14. august 2021 kl. 17:23

Overordnet har det europæiske aktiemarked den seneste to en halv måned stødt mod en mur ved hvert forsøg opad. For den toneangivende tyske DAX Future har denne mur ligget ved 15.800, hvor markedet er blevet afvist tre gange. Men i denne uge skete der så noget.

Vi fik bruddet op gennem modstanden, og ved ugeluk fredag aften holdt bruddet stadig stand med en slutkurs på 15.970. Dette er et meget vigtigt signal, som sandsynligvis varsler yderligere stigninger på det europæiske aktiemarked forude.

Også det amerikanske aktiemarked kørte lidt videre opad. Fremgangen kom blandt andet i kølvandet på meget skuffende nye data for den amerikanske forbrugertillid, som styrtdykkede. Det var tillidsmålingen fra Michigan UniversitySentiment, som gav det helt modsatte signal end de seneste jobdata, der viste stærk fremgang (dog især drevet af flere ansatte bartendere, restaurationspersonale og skolelærere).

Et så stor fald i forbrugertilliden har historisk været ensbetydende med en makroøkonomisk opbremsning forude. Effekten på den nye melding var et større dyk i den amerikanske obligationsrente med et fald fra 1,36 procent til 1,29 procent i den tiårige amerikanske statsrente.

Så det eneste sikre, man kan sige lige nu, er, at de makroøkonomiske signaler er ekstremt blandede. Og som vi skrev i den seneste opdatering af aktiestrategi, tror vi mere på alle de ledende indikatorer, der peger nedad, end på et enkelt jobtal, der peger opad. Men i forrige uge valgte markedet altså noget andet.  

Vi antager, at der fremad kommer flere opbremsningssignaler, som måske også vil tage lidt af luften ud af inflationsforventningerne. Vi følger tæt den 5-årige amerikanske inflationsforventning, der på det seneste er kørt lidt opad, men som stadig er langt fra toppen tilbage i maj 2021.

Så det overordnede billede er nu, at den økonomiske vækst sikkert er ved at bremse op samtidig med, at inflationen ikke løber løbsk. Dette er et perfekt scenarie for aktiemarkederne, da centralbankerne med disse udsigter vil nedtone nødvendigheden af tapering, altså afvikling af de pengepolitiske stimulanser, herunder vigende obligationsopkøb og forhøjelser af den korte rente.

Netop en tapering fra centralbankerne er virkelig noget, der kan skabe uro på aktiemarkederne. Så som det tegner lige nu, er der udsigt til, at de europæiske aktier vil fortsætte opad herfra.

Spørgsmålet er så, hvilken sektorrotation vi kan komme til at se herfra:  I et scenarie hvor obligationsrenterne igen falder, vil kapitalen umiddelbart igen trække over mod de dyre tech og farmaaktier. Vi forventer, at der derfor vil komme forsigtige kursstigninger i tech, farma og biotech.

Men vi tror ikke på, at der vil blive tale om store kursstigninger, da værdiansættelserne fortsat er meget højde i disse sektorer. Udvalgte farmanavne, som allerede har medvind på grund af selskabs-specifikke forhold, kan dog godt stige lidt mere, eksempelvis Novo Nordisk.

Vi bemærker, at den aktuelle regnskabssæson har været rigtig god for en stribe af de dyreste og ”bedste” danske aktier. I flere tilfælde er de kommet med opjusteringer af årsforventningen. Men alligevel er aktierne i flere tilfælde sendt markant nedad. Eksempler herpå er ALKabello og Chemometec. Og dette mønster afspejler efter vores vurdering, at værdiansættelserne for de dyreste danske aktier nu er kommet for højt op. Og derop, hvor også de professionelle investorer går efter at hjemtage gevinster. Vi forventer, at dette mønster vil fortsætte.    

I et økonomisk klima med en mere moderat økonomisk vækst og måske logistik flaskehalse, som bliver mindre, er der grundlag for, at value-aktierne kommer til at føre an. Altså aktier, som har moderate værdiansættelser baseret på kurs/ indre værdi og/eller middellave price/earnings. Så skal vi typisk kigge ind i service, industri og i visse tilfælde også transport.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje er vi allerede ved at dreje retningen: Vi har i porteføljen et stykke tid arbejdet med at justere vægtning, så vi igen har skruet op for aktieandelen, der har været for lav. Vi har købt ind i 3-4 danske aktier, som vi anser for stærke langsigtede turn arund papirer, og som på det aktuelle kursleje er relativt billige. For flere af aktier er der tale om mellemstore selskaber, hvor der kommer til at ske trinvis indkøb på grund af begrænset likviditet i aktierne.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank