Private investorer og centralbanker skaber i øjeblikket en historisk stor aktieboble. På kun 511 dage er det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks fordoblet, og det er en historisk rekord. Det er heller aldrig gået så hurtigt med et comeback efter en aktiekursnedtur. Efter aktiekrakket i 2009 tog det 1822 dage for markedet at doble. Rigtigt: de børsnoterede selskaber har leveret langt bedre resultater end forventet af analytikerne. Men det forklarer slet ikke det hele.
Værdiansættelserne er historisk høje, og de er kun holdbare, hvis de børsnoterede selskaber de næste mange år fortsætter med at levere høj vækst i overskuddet. Selv store amerikanske finanshuse spejder nu efter forklaringer på, hvorfor aktiemarkederne bare fortsætter og fortsætter op. Og de er grundlæggende i vildrede. Centralbank leverer ”Nothingburger”
Meldingen fra den amerikanske centralbankchef fredag aften var ventet med stor spænding. Men den blev tolket som en ”nothingburger”, altså ikke noget nyt. Der kommer efter alt at dømme en tapering i løbet af det seneste efterår, var meldingen. Alligevel steg aktierne et nøk mere. De lave renter og opfattelsen af, at ”der ikke er alternativer” til aktier, får også aktierne til at svinge opad, hver gang der kommer et kursfald på 2-3 procent. Buy-The-Dip investorerne styrer stadigvæk showet.
Vi er altså fortsat der, hvor man som investor bør med på aktiemarkedet, selvom de underliggende risici kun stiger og stiger. Logikken kan meget vel være, at hvis den globale økonomi bremser op, som det ser ud til nu, så vil centralbankerne udskyde tapering. De vil altså fortsætte med obligationsopkøbene og fastholde de korte renter. Og vi synes stadig, at en opbremsning i makroøkonomien ser ud som det mest sandsynlige scenarie. Og så kommer centralbankerne med en understøttende hånd.
Men der er en kæmpestor joker i dette spil: nemlig inflationen. Centralbankerne kan ikke styre inflationen, og hvis de vigtigste råvarepriser og transportpriser fortsat understøtter stigende priser i engroshandlen og i sidste ender hos forbrugerne, kan det hurtigt gå rigtig galt. Vi har de seneste måneder set den amerikanske forward inflation falde lidt tilbage, ned omkring 2,10 procent, men på det seneste er det igen begyndt at gå opad, til det aktuelle leje på 2,25 procent.
Men der er stadig et stykke vej til toppen i maj på 2,36 procent, hvor også obligationsrenterne toppede. Den tyske ti-årige statsobligation var oppe i minus 0,1 procent mod det aktuelle niveau på minus 0,43 procent. Vi har dog den seneste uge set indikationer på, at obligationsrenten igen er bundet ud, og teknisk peger obligationsrenten klart opad. Men hvad siger de forskellige charts så om udviklingen i råvarepriser og transportpriser – og den fremtidige inflation?
For det første peger containerraterne fortsat opad, hvis vi ser på Shanghai Containerized Freight Index. Så A.P. Møller-Mærsk står fortsat til at hente en overnormal indtjening på historisk høje rater. For det andet er tørlastraterne i Baltic Dry Bulk indeks faldet en del fra toppen i starten af august, men raterne er fortsat historisk høje. For det tredje holder landbrugsråvarepriserne sig på et uændret rekordniveau, viser udviklingen i S&P Agriculture indeks.
For det fjerde holder de vigtige råvareindeks, både CRB Raw Industrial indeks og kobberpriserne, tæt på rekordniveauer, og det svarer groft sagt til ca. 50 procent over det gennemsnitlige prisleje fra 2015 til 2020. Den amerikanske centralbank har tidligere kaldt de højere transport- og råvarepriser for ”transitoriske”, altså et overgangsfænomen efter genoplukningen af de vestlige økonomier.
Men det er der intet, der aktuelt tyder på, de er. Og det er klart, at de stigende råvarepriser, hvis de er vedvarende, vil forplante sig i forbrugerpriserne i form af prisstigninger, altså en indirekte skat, som beskærer forbrugernes købekraft. Vores bundlinje er, at når markederne opdager eller erkender, at det er sådan, det store billede er, så kan det gå meget hurtigt nedad på aktiemarkedet. På den korte bane kigger vi ekstra meget på to andre indikatorer, nemlig den tiårige obligationsrente.
Begynder den at stige kraftigt, er det et advarselssignal. Lige nu er det kun et lille rødt blinklys. Vi ser også på det amerikanske skew indeks, populært kaldet aktiekrak indekset. Vi har de seneste dage set aktiekrakindeks stige op i et niveau, hvor de røde advarselslamper for alvor begynder at blinke. Kun i én periode de seneste ti år har skew indeks blinket mere rødt end nu. Og det var i starten af juni i år, hvor advarslen altså blev afviklet. Og det kan selvfølgelig ske igen. Morten W. Langer
