rettelse: Vi havde fejlagtigt skrevet af de vigtige CPI data og rentemødet var onsdag og torsdag. Det rigtige er tirsdag og onsdag.
Vi har gennem de seneste måneder været positive på aktiemarkederne, og det har ikke været så ringe endda. Økonomisk Ugebrevs Portefølje har kæmpet sig frem til minus 13 pct. for året, en spids ringere end Copenhagen Benchmark.
Vi har nu lagt os i position til at navigere gennem lidt vanskeligere markeder den kommende tid ved at tage risiko ud af porteføljen. Men under alle omstændigheder: Hold øje med helt afgørende økonomiske begivenheder tirsdag og onsdag i denne uge, dels amerikanske inflationstal, og dels rentemøde i den amerikanske centralbank. Det vender vi tilbage til nedenfor.
For blot en uge siden troede vi, at de seneste måneders aktierally kunne fortsætte en tid endnu. Nu er vi blevet lidt mere forsigtige, og det er der tre grunde til:
Før det første er recessionssignalerne for alvor begyndt at buldre ind på lystavlen, og det i et omfang og med en styrke, så det er svært at tro på, at der bliver tale om en mild opbremsning i den vestlige verden. Vi kan blot kigge på den meget negative udvikling i de lange obligationsrenter, oliepriser (nu på 72 USD mod 120 USD i maj) og containerrater (fortsætter med at kollapse mod en femtedel i forhold til årets start). Hertil kommer en stribe vigtige erhvervstillidsindikatorer fra S&P global, som næsten alle nu peger ned i et sort hul. Kun healthcare og tech ser ud til nogenlunde at bevare styrken.
Hertil kommer alle følgevirkningerne af de højere finansieringsrenter nu med fuld effekt. Højere boligydelser for private og den generelle prisinflation på fødevarer, energi og alt andet beskærer det reale privatforbrug. Virksomheder, der har skrantet og overlevet på billig obligationsfinansiering, kan godt opgive at få refinansiering i det aktuelle meget stramme finansieringsmiljø.
Vi har tidligere troet på, at de vestlige økonomier kunne køre nogenlunde igennem den forventede økonomiske opbremsning. Men det kan nu vise sig at have været ønsketænkning. Desværre lugter det af, at det kan blive grimt i løbet af foråret.
For det andet begynder risikoindikatorerne igen at blinke rødt eller gult. De har ellers signaleret fuld fart frem, og det har også været godt nok. Men nu begynder det at blive meget mere mudret. iTraxx, der afspejler de store investorers risikoopfattelse, har på det seneste vist svaghed, men ikke nok til at udløse et direkte salgssignal.
Til gengæld har det amerikanske nervøsitetsindeks VIX og VVIX klart indikeret øget usikkerhed og uro på aktiemarkedet forude. Alvorligere er det dog, at aktiekrakindikatoren Skew nu for alvor er begyndt at tippe opad. Den har ellers i den første del af november ligget på et historisk lavpunkt. Men nu er der altså flere og flere investorer, der forsikrer sig mod et muligt kommende aktiekrak.
For det tredje er der kommet en klar afvisning af det lange glidende gennemsnit for det styrende amerikanske S&P 500 indeks (vi ser på S&P futuren, der næsten handles døgnet rundt). Dette er et vigtigt pejlemærke, som man ikke må undervurdere. Og det kommer efter S&P Future et stykke tid havde testet den faldende trendlinje, som har defineret aktienedturen siden starten af året.
På den helt korte bane er de to vigtigste opmærksomhedspunkter onsdagens forbrugerpriser og torsdagens amerikanske rentemøde. De meget vigtige CPI data for forbrugerpriserne i november ses som pejlemærker for, hvordan den amerikanske centralbank opfatter situationen.
Kl. 14.30 tirsdag kommer de vigtige CPI-data, hvor konsensusforventningen er 6,1 pct. mod 6,3 pct. i forrige måned. Efter skuffende PPI data for producentpriserne kunne noget tyde på, at inflationen ikke bliver så let at slå ned. Onsdag kl. 20 kommer så rentemeldinger fra den amerikanske centralbank, og den implicitte sandsynlighed er 77 pct. for en forhøjelse på 0,5 pct., og altså 23 pct. for 0,75 pct. i renteforhøjelse.
Vi ser større sandsynlighed for en melding, som markedet vil reagere negativt på – end positivt. Det positive scenarie kræver 0,5 pct., samt en tilkendegivelse om, at denne renteforhøjelsescyklus er ved at være slut. Det negative scenarie er en forhøjelse på 0,75 pct. plus en melding om, at der kommer en del flere renteforhøjelser. Vi tror på en mellemløsning, altså plus en halv procent, men med varsling af en del flere renteforhøjelser.
Med de seneste indikatorer, der viser opbremsning forude i økonomien, burde den amerikanske centralbank dog snart slutte den rentecyklus, og det vil i sig selv kunne give ny fremgang på aktiemarkederne, også selvom der er udsigt til en recession.
Så det bliver meget, meget interessant, hvordan markedet vil tolke tallene onsdag og rentemeldingen torsdag. Det kan sætte dagsordenen på aktiemarkedet langt ind i det nye år, hvor næste store opmærksomhedspunkt bliver 4. kvartalsregnskaberne i slutningen af januar og i februar.
Morten W. Langer
