Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Vi ser Conferize i kurs 5 kroner

Økonomisk ugebrev

tirsdag 11. juli 2017 kl. 19:27

De seneste uger er aktiemarkedet begyndt at vænne sig til en ny virkelighed:Der er stigende erkendelse af, at centralbankerne ikke længere er dataafhængige i relation til fremtidige renteforhøjelser, dvs. de lægger ikke længere afgørende vægt på udviklingen i makroøkonomien. De har vendt blikket mod boblen på de finansielle markeder, og det er blevet første prioritet at tage luften ud af ballonen stille og roligt.

Ballonen kan punkteres på to måder: Enten ved at værdiansættelserne af de børsnoterede selskaber reduceres, ved at selskaberne øger deres overskud. Eller også ved at de aktuelle aktiekurser sættes markant ned. Om det bliver den ene eller den anden ”løsning” kan vi indtil videre kun gisne om. Umiddelbart hælder vi til, at den globale økonomi for tiden er for svag til at trække selskabernes overskud markant op. Siden 1. april 2017 har analytikerne nedjusteret deres forventninger til de europæiske Stoxx 600 selskabers overskudsvækst fra 12,6% til 9,6%. Men fredag var der et lille lyspunkt, da der kom bedre amerikanske jobtal end forventet. Det gav faktisk aktierne et lille løft.

Markederne holder sig lige over centrale pejlemærker: For en uge siden skrev vi på denne plads, at der aktuelt er to centrale pejlemærker på aktiemarkedet, og at brud af disse niveauer kan give en kæmpe nedtur på aktiemarkederne: Falder den tyske DAX Future ned under 12.400, samtidig med at amerikanske S&P Future falder under 2.400, er der lagt op til stormvejr. I løbet af ugen var tyske DAX et godt stykke under pejlemærket, mens S&P holder sig lige over 2.400 og endda endte ugen i et lille plus. Der kom altså ikke det store dyk, som vi havde frygtet. Men vi er slet ikke i ”sikkerhed” endnu. Afgørelsen er udskudt, og den kan komme i denne uge eller næste uge – eller senere. Markedet ønsker tilsyneladende flere signaler fra centralbankerne.

Under alle omstændigheder er det påfaldende, at mønsteret den seneste måned er ændret. Hvor det har kunnet betale sig at købe ind på ethvert tilbagefald de seneste år, har det på det seneste været rigtigt at sælge på enhver stigning. Spørgsmålet er, om optimisterne nu er ved at tabe kampen til pessimisterne? For en måned siden var det stort set kun teknologiaktierne, der blev sat ned. Nu har svagheden i markedet bredt sig til alle sektorer over en bred kam. Dette plejer at indikerer, at investorerne er på vej til at nedbringe deres aktierisiko over en bred kam.

Danske Large Cap aktier viser svaghed: De seneste to uger er 28 Large Cap aktier faldet i kurs, mens kun 13 aktier er steget i kurs. Vinderne skal findes blandt udvalgte særlige aktiehistorier, samt bankaktierne. Nets er gået kraftigt frem på forlydende om opkøbsinteresse og er nu i nærheden af noteringskursen på 150. Vi tror ikke på en handel, da Nets’ bestyrelse (og storaktionærer) vil fremstå som totalt utroværdige og grådige, hvis de løber fra det hele nu, hvor private aktionærer måske lige er ved at indhente deres tab efter emissionen. Vi tror ikke, at eventuelle købere vil betale meget mere end kurs 150. Derfor tror vi, at det er en rigtig god ide at tage en eventuel gevinst eller blot komme ud til købsprisen ved noteringen.

Andre vindere er Pandora, hvor slagsmålet med shortfondene fortsætter, og Vestas, som er løftet af et stærkt ordreflow. Hovedparten af de øvrige vinderaktier er bankaktier, som er løftet frem af udsigten til stigende renter – og deraf følgende højere indtjening. Udsigten til fortsatte rentestigninger kan gøre bankerne til de store vinder de kommende måneder, i et ellers uroligt og nervøst aktiemarked.

Conferize 70% overvurderet: Vi har researchet videre i nynoterede Conferize, og vi ser mange bekymrende indikationer i relation til den aktivitet, der er på selskabets oversigt over tilmeldte event arrangører. Blandt andet er op mod en tredjedel af de fremtidige oprettede arrangementer oprettet af promotionsbureauet event, hvorved det altså ikke er de enkelte eventarrangører, der opretter sig, og Conferizes platform anvendes derfor heller ikke som primær tilgang for tilmeldte deltagere.

Samtidig er der påfaldende mange events/konferencer oprettet fra den store internationale konferencearrangør, Conference Series, men Conferize er langt fra primær platform, da der ikke er tilmeldinger via den danske platform til disse konferencer. Stort set ingen etablerede danske arrangører anvender samtidig platformen, modsat eksempelvis danske Billetto med Vækstfonden som medejer med 30.000 tilmeldte eventarrangører.

I det hele taget synes der at være ekstremt begrænset reel aktivitet på Conferizes event platform. Efter tre års arbejde med at skabe aktivitet blandt eventdeltagere og potentielle eventdeltagere er vores konklusion, at dette indtil videre på ingen måde er lykkedes. På det grundlag har vi fastsat et foreløbigt kursmål på fem kroner, svarende til en børsværdi på 65 mio. kr. – i forhold til den aktuelle aktiekurs på 17,9 og en børsværdi på 222 mio. kr.

MODTAG 3 UDGIVELSER AF ØKONOMISK UGEBREV FORMUE GRATIS!

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Udløber snart
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Udløber snart
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Udløber snart
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank