Årsregnskab 2022/23: Lars Larsen dynastiet mangler den stærke ledestjerne

Lars Larsen Group er kommet ud af 2022/23 med en reelt stagnerende omsætning, vigende indtjening og lavere kapitalafkast efter betydelige minusser i en række datterselskaber. Lars Larsens efterfølgere får sværere og sværere ved at leve op til stifterens præsta­tioner. De kommende år kan det blive nødvendigt at rydde op i den vidtfavnende koncern og måske justere strategien, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Koncentrationen af investeringer i detailhandel har udløst en nedtur i konglomeratet Lars Larsen Group i regnskabsåret 2022/23. De vigende resultater sår tvivl om den aktuelle strategi med stærk fokus på detailhandel. Lars Larsen Group, der er en slags family office for Lars Larsens efterfølgere, er tydeligvis blevet organisatorisk forenklet i de seneste år. Spørgsmålet er mere, om gruppen for alvor er blevet transformeret?

I medierne har Lars Larsen Group i januar 2024 slået igennem i overskrifterne med en nyhed om, at koncer­nen, der blandt andet ejer Jysk-kæden, har præsteret et ”rekordsalg” i regnskabsåret 2022/23. Rekorden skal dog betragtes med et vist forbehold: Omsætningen er steget til 45,4 mia. kr. eller med 3 pct., mens inflationen på kon­cernens europæiske hovedmarkeder set hen over regn­skabsåret har ligget i niveauet 6 pct.

Salgs- og indtjeningsudviklingen forklares med, at Lars Larsen Group er hårdt ramt af udviklingen på koncernens markeder. Krig og klimaudfordringer har skabt global vo­latilitet og usikkerhed, og det har haft en direkte indflydel­se på forbrugerne. Salget og indtjeningen er ramt af de sti­gende renter og af inflation: Personaleudgiften er steget 7,8 pct. til 8,1 mia. kr. fra 7,5 mia. kr. året før.

Bundlinjen i Lars Larsen Group er faldet til 3,4 mia. kr. i 2022/23 mod 4,3 mia. kr. året før. Det er det laveste resul­tat set i de seneste fem år. Det betyder, at forrentningen af egenkapitalen er faldet til 8,1 pct. mod 11 pct. året før og over 12 pct. i de foregående år. Afkastningsgraden er i 2022/23 faldet til 7,6 pct. mod 8,9 pct. i 2021/22 og mod afkastningsgrader over 10 pct. i de foregående år.

Jysk-kæden, som er langt den største virksomhed i Lars Larsen Group, har løftet omsætningen med 6,3 pct. til 38,5 mia. kr. i 2023 og har dermed – også i takt med åbningen af 135 nye butikker – fulgt inflationen på sit europæiske hovedmarked. Men EBIT-driftsindtjeningen i Jysk er faldet 13,2 pct. til 4 mia. kr.

Problemerne i Lars Larsen Group ligger primært i de virksomheder, som gruppen har købt til over en årrække. Der er i 2022/23 internationalt og kraftigt omsætningsfald og underskud i Ilva-møbelhusene, i den internationalt ar­bejdende Bolia-kæde og i Scancom, der er en betydelig producent af havemøbler. Der ses derimod et godt, men vigende, resultat i Actona Group, som leverer indretnings­løsninger til erhvervslivet. Alt i alt har Lars Larsen Groups detailvirksomheder udenfor Jysk givet et negativt resultat i 2022/23 mod et positiv resultat året før.

Resultaterne har i 2022/23 generelt udviklet sig bed­re i konkurrerende boligkæder som BoConcept og i spe­cialister i indretning som TCM (køkkener), Ege Carpets og Gabriel (boligtekstiler). De kan ikke direkte sammenlignes med virksomhederne i Lars Larsen Group, men de påvir­kes af de samme generelle konjunkturer.

Sammenligningen kan skabe tvivl om, hvor bred Lars Larsen Groups kompetence indenfor detail og boligudstyr er. Udenfor detailsektoren må Lars Larsen Group notere fortsat underskud i bl.a. restaurantvirksomhederne og i fri­tids-, konference- og golffaciliteterne i Himmerland.

Lars Larsen og hans efterfølgere har gennem årene generelt investeret i virksomheder, der arbejder indenfor detailhandel med boligudstyr – og i virksomheder, som nyder godt af familiens særlige interesse som for eksem­pel Himmerland-projektet og restauranter.

Det kan virke logisk, at gruppen vil udnytte sin kerne­kompetence fra Jysk indenfor detailhandel ved at investe­re i kæder udenfor Jysk. Men det betyder samtidig, at hele gruppen – som det nu viser sig – bliver afhængig af de be­tydelige udsving i det europæiske privatforbrug og mere specifikt i efterspørgslen efter boligudstyr.

Den afhængighed har Lars Larsen Group egentlig ikke diversificeret sig væk fra. Og ofte er hensigten med et fa­mily office jo netop at gøre en families formue og fremtid mindre afhængig af en særlig virksomhed eller branche.

Den vigende indtjening og det faldende kapitalafkast i den centrale detailhandelsvirksomhed må rejse spørgs­målet, om familien fortsat har penge og ledelsesressour­cer til at drive adskillige virksomheder, der set udefra lig­ner kostbare con amore-projekter.

Morten A. Sørensen