Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema: CEO Performance på ROIC – Chr. Hansen viser god form forud for fusion med Novozymes

Steen Albrechtsen

fredag 12. maj 2023 kl. 11:40

Chr. Hansen går veltrænet ind i storfusionen med Novozymes

Chr. Hansen viser i 2. kvartalsregnskabet fin form forud for fusionen med Novozymes. Der er løbende fremskridt i processen, og Chr. Hansens aktie har i praksis ikke længere noget væsentligt selvstændigt liv frem mod den endelige fusion formentlig i 4. kvartal.

Aktionærerne i både Novozymes og Chr. Hansen har nu formelt godkendt fusionsplanerne, og der er dermed taget et par vigtige skridt i den langvarige fusionsproces, hvor der fortsat udestår bl.a. en række regulatoriske godkendelser.

Trods det lever begge forretninger uændret deres egne selvstændige liv et stykke tid endnu uden formel indblanding fra den anden part. Derfor var der fortsat interesse for Chr. Hansens regnskabsopdatering for 2. kvartal i fornylig: Den organiske vækst var høj og nåede 11 pct. i kvartalet og 10 pct. for regnskabsårets første to kvartaler. Det blev også til en opjustering af helårsforventningen fra 7-10 pct. til 8-11 pct. organisk vækst. Men ved nærmere eftersyn var der ikke meget at komme efter fra lige netop den opjustering på ét procentpoint. Den var nemlig primært drevet af det, selskabet kalder EUR-based pricing, og er dermed reelt en valutajustering.

Det ændrer dog ikke ved det samlede billede af et pænt kvartal, der levede op til forventningerne samt understøtter helårsforventningen, hvori der også er indbygget en vis forsigtighed på især volumensiden pga. den makroøkonomiske situation. Den organiske vækst i kvartalet var næsten ligeligt fordelt mellem volumenvækst og løftede salgspriser. Priskomponenten var således på seks procentpoint, mens effekten fra volumen/mix-ændringer var fem procentpoint i kvartalet.

De fem såkaldte strategiske lighthouses, der er et af Chr. Hansens fremtidige vækstområder, udgør aktuelt kun ca. ti pct. af forretningen. Lighthouses, der blandt andet omfatter bioprocection, plant health og fermented plant bases, leverede en flot organisk vækst på 38 pct. i 2. kvartal, som dog var boostet af ordretiming.

Begge selskabers ekstraordinære generalforsamlinger blev gennemført ultimo marts i overraskende stor fred og fordragelighed, og dermed må enhver snak om transaktionsprisen være forstummet.

Har der været utilfredshed hos nogle Novozymes-aktionærer, er det løst i mindelighed udenfor offentlighedens søgelys.

Den eneste kommentar til værdiansættelserne i fusionen og ”forfordelingen” af Chr. Hansens aktionærer fandt vi ikke uventet på Novozymes’ ekstraordinære generalforsamling, da det jo er Novozymes’ aktionærer, der betaler størstedelen af gildet. Her roste ATP fusionen og tilføjede, at ”timingen var rigtig og prisen acceptabel”.

I det sidste lå en tydelig erkendelse af, at der er kortsigtede udfordringer for aktiekursen i Novozymes, men at de langsigtede perspektiver i den sammenlagte koncern er tilstrækkeligt gode til, at man kan acceptere den aktuelle modvind for Novozymes. Det er uændret planen, at fusionen kan gennemføres i 4. kvartal, men døren er fortsat åben for, at det kan rykke ind i 1. kvartal 2024.

Chr. Hansens aktie har altså klaret sig relativt bedre efter, at generalforsamlingerne har godkendt fusionsplanerne, og det har været med til at indsnævre rabatten betragteligt til 2-3 pct., hvilket indikerer, at resten af processen nærmer sig at være en formalitet. Tidligere har rabatten været helt oppe omkring 6-7 pct. Chr. Hansens regnskab for 2. kvartal viste, at den aktuelle form er god og faktisk lidt bedre end Novozymes, der leverede 9 pct. organisk vækst i 2022, men kun forventer 4-7 pct. i 2023.

Det kan virke omsonst at sætte et individuelt kursmål for Chr. Hansen, nu hvor de to aktier synes låst så tæt sammen, at kursen reelt nu er en funktion af udviklingen i Novozymes’ aktiekurs. Da rabatten efterhånden også er tæt på at være elimineret, har vi ikke længere større tiltro til den ene aktie fremfor den anden.

Skulle der imidlertid mod forventning opstå problemer undervejs fra f.eks. den regulatoriske front, er det mest oplagt, at en fornyet usikkerhed om fusionens gennemførsel vil gavne Novozymes’ aktionærer, fordi aktien jo har fået tæsk for fusionen.

Vi ser moderat optimistisk på begge selskaber frem mod fusionens gennemførsel. Vi ved også, at vinduet for Novo Fondens opkøb af aktier alt andet lige vil åbne igen med annonceringen af 1. kvartalstal for Novozymes. Det lægger i hvert fald en vis bund under aktiekursen i Novozymes og dermed også for Chr. Hansen.

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i Chr. Hansen

Læs også ugend øvrige artikler i temaet CEO Performance på ROIC:

Q1 DSV: Opkøbsmaskinen er udfordret

Efter kuldsejlet handel: SKAKO overraskende billigt til salg

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank