Bedre selskabsledelse i børsnoterede banker
De børsnoterede banker har de seneste år moderat forbedret deres selskabsledelse, men over halvdelen scorer fortsat kun fem point eller derunder på en skala fra nul til ti, viser Økonomisk Ugebrevs Ledelses årlige Ratinganalyse af selskabsledelsen i bankerne. Den gennemsnitlige score er øget fra 4,9 til 5,5 point ud af ti mulige. To banker scorer med ni point tæt på maksimum ti point, nemlig Danske Bank og Grønlandsbanken. Bundscorerne Jyske Bank, Østjysk Bank og Møns Bank scorer kun tre point. Men både Østjysk Bank og Jyske Bank er dog gået pænt fremad i forhold til sidste år rating, hvor deres score var henholdsvis nul og ét point.
Den årlige rating af den gode selskabsledelse i de danske børsnoterede banker, viser altså, at mange banker fortsat halter bagefter på selskabsledelsen – i dag – seks år efter kulminationen på finanskrisen. I perioden har Finanstilsynet, politikerne og EU Kommissionen haft skarpt fokus på at forbedre ledelseskvaliteten, samt rapporteringen herom, til aktionærer, interessenter og det omgivende samfund.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 14 – køb abonnement her