Fra Bestyrelsesguiden: I dag opdeler COOP’s koncernchef, Peter Høgsted, sin udvikling som leder i tre afgørende faser inspireret af en roman, som har fulgt ham siden den tidlige ungdom. Han er gået fra at være drevet af personlige ambitioner til at stå i baggrunden som den, der får andre til at lykkes, fortæller han fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.
Da Peter Høgsted gik ud af 10. klasse, lige inden gymnasiet, fik han en gammel bog af sin farfar. Bogen var romanen Jonathan Livingstone Havmåge.
”Jeg tror, at du bliver glad for den bog, sagde han. Den bog har jeg læst 100 gange plus. Hver eneste gang jeg er ked af det. Hver eneste gang jeg oplever skuffelse. Hver eneste gang jeg oplever tvivl, læser jeg den bog. Den er hurtigt læst”, siger COOP’s koncernchef.