Kommentar: Erhvervsminister Henrik Sass-Larsens melding til Komiteen for God Selskabsledelse om, at det nu skal undersøges ”om der er behov for yderligere initiativer, som kan understøtte aktivt ejerskab” ligner fuldstændig oplægget til en blød landing, hvor alle nye initiativer afvises.
Komiteen har efter flere års arbejde med aktivt ejerskab indset, at det aktive ejerskab herhjemme ikke fungerer godt nok, hvad vi også har set alt for mange eksempler på. Eksempler, hvor mangel på aktivt ejerskab fra banker, investeringsforeninger, pensionskasser, forsikringsselskaber og fonde har kostet milliarder i samfundtab, lukkede eller nødlidende virksomheder og tab af tusindvis af tabte arbejdspladser. Vi har i Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) skrevet vel nok hundrede artikler gennem de seneste år om det svage og mangelfulde aktive ejerskab, og de negative konsekvenser for aktionærer, virksomheder og samfundet. På den anden side er det også klart, at der er ekstremt stærke interesser involveret i de institutionelle investorers aktive ejerskab. Hvis man skærer helt ind til benet, handler det også om magten i store dele af dansk erhvervsliv, eller rettere sagt i de børsnoterede selskaber, hvor der ikke er en kontrollerende storaktionær i form af en familie eller en fond. Dem kommer der stadig flere af, dels fordi de nye selskaber på børsen typisk har spredt ejerskab, og dels fordi flere og flere afvikler stemme- og ejerværn. Bundlinjen er, at det i hovedparten af selskaberne med spredt ejerkreds er bestyrelsen, som har den fulde kontrol.
Prøv Økonomisk Ugebrev Finans 3 uger gratis her
