2014 bød på nogle spektakulære sammenbrud, blandt andet OW Bunker. Sagerne har uden tvivl fået danske bestyrelsesmedlemmer til at tænke langt mere i ledelsesansvar end tidligere. Flere medier har nemlig beskrevet sagerne på en måde, der må kunne få læsere til at antage, at bestyrelsesansvar lå ligefor. Er det nu rigtigt? Er der øget risiko for, at medlemmer af ledelsen af et dansk selskab ifalder ansvar ved sammenbrud? Ole Borch, partner, Bech-Bruun giver i denne kommentar sin vurdering af spørgsmålet.
At der er stærkt forøget fokus på muligheden for at en ledelse kan ifalde erstatningsansvar, er ikke det samme som at ledelsen nødvendigvis er erstatningsansvarlig. Det er heller ikke ensbetydende med, at det faktisk er blevet lettere som bestyrelsesmedlem at ifalde erstatningsansvar. Uden at jeg skal forholde mig til konkrete sager, kan det være relevant at pointere, at den fundamentale betingelse efter dansk ret for at et medlem af en bestyrelse ifalder erstatningsansvar – fortsat – er det gamle og af romerretten udspringende begreb: ”culpa”. Det gælder altså også for de personer, der kan tænkes at have ifaldet erstatningsansvar, og som i avisartikler er blevet oplistet med navn og billede.
