Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten W. Langer

lørdag 09. januar 2021 kl. 12:40

Økonomisk Ugebrev Ledelse vil fremover i hver udgave fremhæve erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer:

Kristian Teär: Bang & Olufsens topchef kan være på vej til at skabe årets turnaround i 2021. Efter decembers foreløbige halvårsmeddelelse fra virksomheden, der har været gennem flere op- og nedture end de fleste, var aktiekursen torsdag i den forgangne uge steget 38 procent. De mest optimistiske analytikere ser nu vejen banet for en stærk forbedring i regnskabsåret 2021/22 og et helt nyt stærkt indtjeningsplateau i 2021/22. Et af afdøde bestyrelsesformand Ole Andersens sidste initiativer i Bang & Olufsen, valget af Kristian Teär, har været vellykket.

Jacob Krogsgaard: CEO i Everfuel står bag en af de mest forrygende værdiskabelseshistorier i nyere dansk erhvervsliv. Herning-virksomheden, der blev introduceret på Oslo Børs den 29. oktober til kurs 20, nåede torsdag op i kurs 149,5, svarende til en markedsværdi på 11,3 mia. nkr – eller 8,3 mia. kr. Everfuel ser det som sin mission at gøre ”grøn brint” tilgængelig på det europæiske marked. Er værdiansættelsen stadig realistisk? Virksomheden har ifølge de senest offentliggjorte oplysninger 18 ansatte og vil i løbet af de næste tre år ansætte yderligere 40.

Henrik Andersen: Topchef i Vestas bruger over 3,7 mia. kr. på at erhverve en 25 procent minoritetsandel i Copenhagen Infrastructure Partners’ selskaber, der især udvikler vindkraftparker, Investeringen skal ”hjælpe Vestas med at skabe værdi på tværs af en større del af værdikæden inden for vedvarende energi.”

Mary Barra: Topchef for General Motors kaster frem til 2025 i alt 27 mia. USD i udviklingen af ”dusinvis” af nye elbil-modeller og vil overhale elbil-fænomenet Tesla for at blive nummer et på det amerikanske marked for elbiler. Er de traditionelle bilkoncerner ved at kunne slå igen over for Elon Musks opkomling? BMW vil øge elbilernes andel af omsætningen fra 8 procent til 20 procent i 2023. Og i Norge, som har det højeste salg af elbiler i forhold til indbyggertallet i Europa, overhalede Volkswagen-koncernens elbil-salg i 2020 Teslas.

Robert Uggla: CEO i A.P. Møller Holding er med opkøbet i december af Holstebro-virksomheden Færch – der betegnes som verdens førende virksomhed indenfor bæredygtig fødevareemballage – gået endnu et skridt i arbejdet for at gøre A.P. Møller Holding mindre afhængig af de store gamle investeringer i søfart, borerigge og bank. Over de seneste to år har A.P. Møller Holding foretaget en hel stribe af investeringer – især i virksomheder med et grønt islæt.

Paul Chaplin: CEO for Bavarian Nordic afslørede tirsdag i den forgangne uge en ny aftale om leverancer af koppevaccinen Imvanex til tre europæiske lande. Den nye aftale – der kommer midt i Corona-krisen – er ifølge Chaplin resultatet af et langvarigt arbejde for at få flere regeringer til at styrke beredskabet overfor epidemier. Den åbner et nyt perspektiv for Bavarian. Den understreger ifølge analytikere markedspotentialet for koppevaccineforretningen udenfor USA, som ellers hidtil har været det dominerende marked for Bavarians koppevacciner.

Mads Kann-Rasmussen: CEO for VKR Holding gør med opkøbet af vinduesdivisionen i schweiziske Arbonia alvor af den ekspansive opkøbsstrategi, som han varslede sidste år. Opkøbet til 2,5 mia. kr. kan blive efterfulgt af flere, og er endnu et eksempel på, hvordan de store ikke-noterede danske koncerner satser på flere og større opkøb. Danfoss, Hempel og Grundfos er andre eksempler.

Torben Carlsen: CEO for DFDS har taget et usædvanligt initiativ, der skal påskønne medarbejdernes indsats under viruskrisen – og opmuntre til en ekstra indsats på vejen ud af krisen. Cirka 8000 medarbejdere tildeles hver 50 aktier, der optjenes over tre år. Aktiekursen var i den forgangne uge 277, så 50 aktier svarer aktuelt til 13.850 kr.

Niels Frederiksen: CEO for Scandinavian Tobacco Group kunne slutte året med en markant opjustering af 2020-forventningerne. Koncernen forudser nu en organisk vækst i EBITDA-driftsresultatet på over 13 procent – mod tidligere 8 procent – og frie pengestrømme før virksomhedskøb på over 1250 mio. kr. – mod tidligere over 1000 mio. kr. Opjusteringen skyldes især en uventet stigning i online cigarsalget i USA.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank