Kommentar: Den seneste omrokering i toppen af Oticon / William Demant-sfæren er et bekymrende eksempel på, hvordan formænd og topchefer i børsnoterede selskaber undlader klart og entydigt at give magten fra sig, når de tilsyneladende trækker sig tilbage. Strukturen omkring A.P. Møller-Mærsk fremstår i dag som rollemodel.
At magthavere har svært ved at slippe magten er ikke noget nyt. Så sådan set er det ikke overraskende, at de indtil for nylig to vigtigste magthavere i William Demant Holding, den hidtidige topchef Niels Jacobsen og den hidtidige bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen, får nye magtfulde poster i Oticon / William Demant – sfæren, også efter at de nu er trådt tilbage fra deres hidtidige poster i det centrale driftsselskab.
Niels Jacobsen skal fremover være bestyrelsesmedlem i William Demant Holding, og koncentrere sig om rollen som administrerende direktør for William Demant Invest, der kontrollerer Holding og også ejer betydelige poster i andre selskaber som Össur og Jeudan. Lars Nørby Johansen skal være bestyrelsesformand for Oticon Fonden, der ejer William Demant Invest og altså dermed også kontrollerer Holding.
På en måde har de dermed begge taget et hop opad i Oticon-sfærens hierarki. Som formand for fonden, der kontrollerer det hele, får Lars Nørby Johansen stadig betydelig indflydelse, om end han kommer endnu mere på afstand af driften. Og som direktør i Invest-selskabet kommer Niels Jacobsen til at repræsentere majoritetsejerinteressen i William Demant Holdings bestyrelse, og det er jo i almindelighed ikke den mindst indflydelsesrige rolle i en bestyrelse.
Rokeringerne i og omkring det børsnoterede William Demant Holding er alt i alt betænkelige. Der kan naturligvis argumenteres for, at en tidligere topchef eller bestyrelsesformand har så meget viden om en virksomhed, at de også efter at være trådt tilbage kan give værdifulde bidrag til dens videre udvikling
Men der er endnu bedre argumenter for, at en tidligere topchef for et selskab ikke skal træde ind i samme selskabs bestyrelse, når han går af. Især når han – som Niels Jacobsen – har været medlem af en direktion i flere årtier og i meget høj grad har tegnet virksomheden, både indadtil og udadtil. Så kommer den tidligere topchef nemt i en rolle, hvor han skal tage stilling til holdbarheden af egne tidligere beslutninger og skal forsvare sit eftermæle. Han risikerer dermed at blive et eksempel på, hvordan en tidligere topchef i en bestyrelse kan komme til at spænde ben for nogle af de afgørende forandringer, der kan være nødvendige i en virksomhed. Og netop William Demant Holding er måske en virksomhed, der kan få brug for strategisk nytænkning, der går ud over, hvad den hidtidige ledelse og bestyrelse har præsteret.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 08/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
