Det er aktiemarkedets skyld. Vi har hørt denne forklaring igen og igen, når topchefer skal forklare, hvorfor de ikke tænker mere langsigtet: I praksis bliver de bedømt på seneste kvartalsregnskab. Men en forsker fra Harvard Business School argumenterer i en ny rapport under projektet ”Focusing Capital on the Long Term” for, at der er tre rent psykologiske mekanismer, der helt uafhængigt af krav fra kapitalmarkederne afholder topcheferne fra at handle så langsigtet, som de gerne selv ville – eller som de siger, de gerne ville.
