Guide: Bestyrelsen efter The Old Boys Network /2: I udgaven lige før sommerferien bragte vi første del af en guide fra KornFerry om, hvordan nominéringsudvalget kan tilrettelægge en hensigtsmæssig proces ved identifikation af nye egnede bestyrelsesmedlemmer. Vi fortsætter her gennemgangen, fra Trin 4, hvor den første artikel kan ses via link nederst i denne artikel. Guidens titel: ”Beyond The Old Boys’ Network: What’s happening in European boardrooms and a guide to best practices” indikerer, at der er sket meget med den proces, hvorefter langt de fleste professionelle bestyrelser i dag finder egnede kandidater til bestyrelsen. Der er ikke længere blot tale om rekruttering af gode bekendte fra netværket, men en langt mere professionel og ofte international søgeproces.
