Vi afkoder instinktivt kropssprog og mimik, så vi kan blive ledt på sporet, hvis en person lyver for os. Men meget af nutidens kommunikation foregår jo via telefon eller e-mail, og hvad stiller vi så op? Forskerne har fundet mange indicier for løgn eller fortielser, allerede i den måde, vi kommunikerer på.
Tillid er måske den vigtigste enkeltfaktor i topledelse. Virksomheder indgår ustandseligt aftaler, fra det bagatelagtige til de store strategiske samarbejder. Så det er afgørende, at man ved, hvem man kan stole på. Det har Jennifer Jordan, professor i Leadership and Organizational Behavior ved lederuddannelsen IMD forsket i. I en artikel giver hun seks råd til, hvordan man genkender en løgn, når man ikke lige står over for den, man kommunikerer med, og hvor man således heller ikke kan se vedkommendes flakkende øjne og lignende.
Med Jennifer Jordans tilladelse bringer vi her de seks råd, i vores egen oversættelse.
Den person, du kommunikerer med, svarer ikke direkte. En kollega eller en kunde, der nægter at besvare spørgsmål direkte, kan prøve at undgå at afsløre hele sandheden. ”Undladelsesløgne” – det vil sige, i stedet for at sige noget usandt, undlader personen at give vigtig information – er meget mere almindelige end egentlige løgne, hvor personen giver decideret usande informationer. Hvorfor? Fordi undladelsesløgne er nemmere at slippe afsted med; man kan retfærdiggøre sig selv med, at man ikke rigtigt har løjet, og man behøver ikke tænke over andre løgne til at bakke op, som det ofte er tilfældet med egentlige løgne. En måde at undlade at lyve på er kun at besvare spørgsmål indirekte.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 37/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
