Jyske Bank om konsekvenser for dansk økonomi af coronakrisen – læs hele anlysen her
Måske mere end 30.000 flere ledige efter genåbningen
Når økonomien genåbnes, vil der helt naturligt komme en stor opgang i aktiviteten. Dermed vil den bratte nedgang blive afløst af et opsving, som vi forventer, vil fortsætte i
2021. Men et stort antal arbejdspladser vil permanent blive tabt under nedlukningen.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af nytilmeldte ledige på Jobnet fra 9.-
24. marts var knap 43.000 mod 13.500 i samme periode i 2019, se figur 3. Samtidig er afgangen fra ledighed formentlig lavere end normalt. På den baggrund vurderer vi, at nedlukningen indtil nu har ført til en stigning i ledigheden på ca. 30.000-35.000 personer.
I alt forudser vi i hovedscenariet, at ledigheden vil stige med omtrent 50.000 personer
under nedlukningen til og med april. Forudsætter man, at 1 % af alle jobs går permanent
tabt i perioden, vil 30.000 forblive ledige umiddelbart efter, økonomien genåbnes. Hvis
nedlukningen fortsætter til og med juni, vil det tal blive endnu større. Igen vil vi understrege, at vurderingerne er meget usikre. Til sammenligning faldt beskæftigelsen med 175.000 personer på godt 1 år under Finanskrisen.
Indtil videre har vi kun ganske få økonomiske indikatorer for den periode, hvor dansk
økonomi har været under nedlukning. På forbrugertilliden har vi set et stort fald for
marts, når Danmarks Statistik isolerer besvarelserne for 12. marts og frem til undersøgelsens udløb 17. marts. Underindikatoren for danskernes vurdering af økonomien om et år er på samme niveau, som da det var lavest under Finanskrisen.
Danmark har råd til endnu større hjælpepakker
Fra de danske myndigheder er der som i mange andre lande taget beslutning om massiv
offentlig støtte til økonomien under nedlukningen. Der er afsat rammer for direkte udbetalinger på over 2 % af BNP samt givet statsgarantier for mere end 7 % af BNP. Mange af
tiltagene har en løbetid, der dækker 1. halvår.
Hvorvidt tiltagene er nok til at begrænse stigningen i ledigheden til et moderat niveau,
som vi vurderer i vores hovedscenarie, må tiden vise. Med den lave offentlige gæld i Danmark på ca. 30 % af BNP, er der råd til at øge støtten, se figur 4. Selvfølgelig alt andet lige på bekostning af andre tiltag senere hen. Det er en politisk prioritering. Vi skønner, at den offentlige sektors underskud vil være på 3,5 % af BNP i år med de nuværende initiativer.
Fra Nationalbanken har vi fået en renteforhøjelse i marts på 0,15 %-point uafhængig af
ECB som reaktion på et pres for svagere kronekurs. Vores hovedscenarie er, at der ikke
kommer yderligere forhøjelser. Nationalbanken fører fastkurspolitik og har ikke introduceret et obligationsopkøbsprogram som eksempelvis ECB. Danske realkreditrenter er
steget siden februar, så kuponrenten på fastforrentet lån nu er 2 % efter at have været
nede i 0,5 %. Samtidig er korte renter lige over 0 %. På den baggrund forventer vi uændrede boligpriser i 2020 mod tidligere en ventet stigning på knap 2 %. Det er klart, at det også er en risiko for boligmarkedet, hvis nedlukningen bliver langvarig.