For både den enkelte virksomhed og for samfundet er der enorme gevinster ved at lukke gabet mellem mænd og kvinders indtjening. Men for at gøre det, må man som første skridt lægge afstand til en række fordomme og myter – primært den myte, at kvinder får dårligere løn, blot fordi de er kvinder, konkluderer rekrutteringsfirmaet Korn Ferry i en ny rapport.
Det er evident, at den gennemsnitlige mand tjener cirka 20 % mere end den gennemsnitlige kvinde. Men der er til gengæld også forskelle i, hvor de to køn typisk er ansat, og mænd er ofte overrepræsenterede i jobfunktioner og brancher, hvor lønnen er høj. Korn Ferry har i kraft af sin enorme database med detaljer om konkrete ansættelsesforhold og den medfølgende aflønning, haft mulighed for at analysere, om der også ud over dette er en lønforskel.
Det er der ikke.
Givet det enkelte job er forskellen på mænd og kvinders lønninger umålelig. Resultatet svarer nøje til det, SFI fandt i undersøgelse på danske data i 2008. I Danmark ligger Danmarks Statistik inde med data, som svarer til KornFerrys data. Den statistiske undersøgelse viste også her, at mænd i gennemsnit besad bedre lønnede job. Men også at det målt på det enkelte job ikke var muligt at fastslå en kønsbetinget forskel.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 10.