Selv om Jobindex-koncernen leverede et godt årsresultat i 2016, kan nye konkurrenter og forretningsmodeller true CEO Kaare Danielsens forretning. Så han er i færd med at ruste koncernen til at kunne matche amerikanske giganter, der synes på vej mod det danske marked.
I dag står Jobindex som den dominerende jobportal på det danske marked. Og koncernens sidste regnskab peger i den samme retning. Alligevel kan CEO Kaare Danielsen ikke vide sig sikker – nye udenlandske konkurrenter kan udgøre en trussel, og der er flere indikationer på, at markedet er ved at ændre sig radikalt
Når aktører på sigt kan komme til at udfordre Jobindex, hvordan vil I forholde jer til det?
Specifikt i forhold til konkurrencen med Glassdoor, har vi købt det danske site Jobberlife, der ligesom Glassdoor tilbyder brugerne at rate deres arbejdspladser. Det site skal integreres med Jobindex, men vi vil gerne gøre det på en mere positiv måde. Både på Glassdoor og et site som Trustpilot fylder de negative anmeldelser meget. Så vi vil ikke lade de ratings stå alene, men kombinere dem med andre data. Vi vil spørge flere medarbejderne, så vi får et sandere billede af virksomheden. Vi har allerede et samarbejde med Great Place To Work, som vi gerne udvider til at omfatte alle større og mellemstore virksomheder i Danmark,” siger Kaare Danielsen.
Hvordan ser du konkurrencesituationen på lidt længere sigt?
”Forhåbentligt vil vi være i stand til at konkurrere med dem. Vi er netop kommet med et regnskab, som vi er godt tilfredse med. Der er ikke så mange af de traditionelle konkurrenter tilbage på det danske marked. Til gengæld er en række amerikanske konkurrenter som LinkedIn, Indeed og Glassdoor på vej. Måske går Facebook og Google også ind på markedet for jobannoncer. Og alle har de jo langt flere udviklingsressourcer end os.
Indebærer det ikke risikoen for, at kunderne opfatter brugervurderinger som et skønmaleri i stedet for et reelt billede af den enkelte virksomhed?
”Vi skal selvfølgelig gøre det ordentligt. Great Place To Work blev jo kritiseret for, at nogle af de deltagende virksomheder opfordrede deres medarbejdere til at svare positivt. Vi har en bedre mulighed for at få data, der går uden om virksomhederne, fordi vi har direkte kontakt til de jobsøgende. Og med flere datakilder har vi bedre mulighed for at se, hvis tingene ikke stemmer. På den måde skal vi komme Glassdoor lidt i forkøbet. De har i dag ratings af godt 1000 danske virksomheder, primært nogle med datterselskaber i udlandet. Vi satser på ikke blot at gøre det samme, men også gøre det bedre.”
Så hvis I ikke overfavner den tendens, risikerer I at miste markedsandele?
”En virksomhed som Dating blev overhalet af en smart App som Tinder. Vi er naturligvis stærkt optaget af, at det samme ikke sker på jobmarkedet. Men det er lidt sværere at komme ind på jobmarkedet, fordi man både skal have brugerne og kunderne med. Det nytter ikke, at man kommer med en smart App, som brugerne kan lide, hvis man ikke også får virksomhederne med. Og de er noget mere konservative.”
Både Glassdoor og de andre nye potentielle konkurrenter har meget store finansielle ressourcer. Hvordan vil I kunne konkurrere mod så store konkurrenter?
”Vi må tage konkurrencen op ved at udnytte det, som de ikke kan. Først og fremmest har vi jo medarbejdere i Danmark, som ingen af de nye spillere har. Vi har et lokalkendskab og tæt kontakt til markedet. Og det danske jobmarked er på nogle punkter meget anderledes end det amerikanske. Vi kan skabe løsninger til et lille dansk marked, der ikke vil kunne fungere på et stort marked som det amerikanske.”
Et er, at konkurrenter som LinkedIn og Facebook har flere penge. Noget andet er, at brugerne allerede er inde i deres univers. Vi er vant til at anvende f.eks. LinkedIn, hvor vi anvender Jobindex sporadisk. Er det ikke den reelle udfordring i forhold til disse konkurrenter?
”Det vil vise sig. Vi er også meget spændte på, hvad Microsofts overtagelse af LinkedIn kommer til at betyde for konkurrencen. Hvis Microsoft sætter alle kræfter ind på at udkonkurrere Jobindex, så kan de godt det. Men hvis Microsoft havde villet gå ind på det marked, kunne de have gjort det for mange år siden. Det samme gælder Google og Facebook.”
Hvilke af de nye mulige konkurrenter eller tendenser har størst potentiale til at erodere din forretning?
”LinkedIn er helt klart vores største konkurrent både nu og på sigt. En stor europæisk konkurrent som Indeed gør i princippet det samme som os med aggregeret jobdatabase, så de ville ikke have nyhedens interesse, hvis de valgte at gå ind i Danmark. Vi skal blot sørge for, at de ikke bliver teknologisk bedre end os.”