Danske topchefer er fortsat relativt lavtlønnede, hvis der tages afsæt i nøgletallet CEO Worker pay Ratio. Tallet afspejler, hvor mange årslønninger for en gennemsnitsmedarbejder, topchefen får i løn et enkelt år.
I gennemsnit får en CEO i de amerikanske S&P 500 selskaber en årsløn der svarer til, hvad 335 ansatte i deres egen virksomhed får i årsløn. I UK får topchefen i gennemsnit en løn, som svarer til, hvad 123 ansatte får i årsløn. Herhjemme får topchefen i de 20 selskaber med den højeste CEO Worker Pay Ratio, hvad der svarer til 61 årslønninger.
Nøgletallet anses for interessant i debatten om topcheflønninger. Det ses som en mulig bench mark for, om topdirektøren får lidt eller meget i løn, selvom det naturligvis er en meget grov målestok.
I det kommende EU direktiv Shareholder Rights Directive ventes det at blive et nyt oplysningskrav for børsnoterede selskaber, at netop dette nøgletal skal oplyses i årsrapporten hvert år. Fagforeninger buldrer fra tid til anden med krav om, at der fastsættes maksimale grænser for topchefens samlede løn målt på grundlag af nøgletallet. Også EU har haft tanker om dette. Men det er indtil videre opgivet.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 14
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)