Børsretsekspert, professor Paul Krüger Andersen fra Århus Universitet, gennemgår her Højesteretsdommen vedrørende bestyrelses- og revisoransvar efter Memory Card konkursen, hvor både revisor og bestyrelse blev frikendt. Han fremhæver blandt andet, at dommen fastslår, at både revisor og formand begik fejl, men at retten ikke finder bevis for direkte årsagssammenhæng til de efterfølgende tab. ”Efter almindelige erstatningsretlige regler er det sagsøgerne, der skal bevise, at alle erstatningsbetingelser er opfyldte. Dette gælder således også kravet om årsagssammenhæng,” skriver han, og kalder Højesterets vurdering ”ret håndfast”. Kan revisor nu begå store fejl, uden at ifalde erstatningsansvar?
