Nogle af verdens største multinationale selskaber skærper og justerer nu ved indgangen til 2015 deres strategier, så de bliver endnu mere konsekvente. Overskrifterne er de samme, som de har været i flere år. Men der bliver lagt endnu mere vægt på kontrol, forenkling, særlig appel til kunderne – og afkast, viser en gennemgang af en stribe multinationale årsrapporteringer med tilhørende strategibeskrivelser. Selskaberne vil frem for alt med deres strategiarbejde imødegå tendenser på et marked, som de fleste af dem oplever som mere konkurrencepræget end tidligere.
