Når vi i dag taler om virksomheders sociale ansvar som noget særligt, er det kun fordi shareholder value gennem nogle årtier har været det dominerende ideal. Sådan har det ikke altid været. Et kig på historien gør det lidt nemmere at forholde sig til nutidens politiske uro.
Når ministre, vismænd, OECD og andre kapaciteter foreslår reformer, er det standard, at de angiver de forventede konsekvenser på bruttonationalproduktet – BNP. I nogle tilfælde er rækkefølgen endda omvendt, så man foreslår tiltag med henblik på en på forhånd sat ambition om en bestemt vækst i BNP.
Vi har vænnet os til, at det er sådan. Og der er heller ikke mange nuværende beslutningstagere, der kan huske, at det har været anderledes. Men faktisk var det først i 1970’erne og 1980’erne, at det blev normalt at bruge BNP som et universalmål for økonomiers styrke, oplyser Strategy+business i en artikel.
Her prøver forfatterne at skabe overblik over den politiske usikkerhed og uro, der findes i disse år, og at sætte den i et historisk perspektiv. Alt sammen med henblik på at klæde virksomhedsledere bedre på til at begå sig i det, man for tiden oplever som meget tumultarisk, men som set i bakspejlet ikke er synderligt sensationelt.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 12/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
