Vil den reelle magt i Nykredit skifte fra koncernchef Michael Rasmussen til et mere uafhængigt repræsentantskab og bestyrelse i Foreningen Nykredit, der ejer 90 procent af Nykredit Holding? ØU bringer her interview med den nye direktør for Foreningen Nykredit, Louise Mogensen.
Louise Mogensen understreger, at hun kun har siddet på posten i tre uger, og repræsentantskabet først den 22. september endeligt skal vedtage nye spilleregler for demokratiet i foreningen. Formålet med dette interview er altså at tegne nogle foreløbige konturer af, hvor langt foreningens bestyrelse vil gå med processen mod mere selvstændighed og demokrati.
Hvordan er processen mod mere demokrati i foreningen kommet i gang?
”Allerede i marts 2016 blev der nedsat et moderniseringsudvalg blandt repræsentantskabet, der især skal komme med oplæg til, hvordan valgreglerne kan moderniseres. Der var altså en erkendelse af, at valgreglerne ikke var tidssvarende, og at der var behov for en modernisering. Udvalgets forslag bliver præsenteret for repræsentantskabet den 22. september, og vi håber på, at det kan blive vedtaget samme dag, så der alene udestår en godkendelse af Erhvervsstyrelsen. Vi anser det for en meget vigtig opgave at få et bedre medlemsdemokrati og at vi kan få det hurtigt på plads, så det allerede kommer til at gælde de næste valghandlinger.”
Hvor er det konkret I særligt vil sætte ind for at forbedre demokratiet?
”I udvalgsarbejdet har der være fokus på, at der ikke var lige vilkår for at stille op til repræsentantskabet, og at det hverken var let nok at stille op til repræsentantskabet og for medlemmerne at afgive sin stemme til valget. Eksempelvis har det for de kandidater, der var foreslået af bestyrelsen, ikke været nødvendigt at finde de 25 stillere, som andre skulle finde for at blive opstillingsberettigede. Der er simpelthen regler, som historisk har givet god mening, men som i nutiden med hyppige kampvalg ikke længere er tidssvarende.”
Har I opstillet en målsætning for, hvor I gerne vil hen med de nye demokratiregler? I dag er over 90 procent af de 100 medlemmer af repræsentantskabet indstillet på den ene eller anden måde af bestyrelsen? Hvornår vil I sige: ”Nu fungerer demokratiet”?
”Vi vil lægge op til, at alle kandidater er ligestillet ved valget, uanset hvem der indstiller dem. Man skal huske på, at bestyrelsen har indstillet medlemmer til valg, fordi der ikke var interesse. Sådan var virkeligheden dengang. Men det er nu så ændret. Tidligere var man ikke udfordret på kapitalkrav, og der var ikke offentligt debat om bidragssatsernes størrelse, og derfor var der ikke samme interesse som i dag for valgene. Nu er der meget mere fokus på Nykredit, og vi forventer, at der bliver kampvalg ved de kommende valg.”
Transparent repræsentantskab
Vil bestyrelsen også fremover indstille sine ”egne kandidater” til valg i repræsentantskab, selvom der måske også er mange andre eksterne medlemmer, der stiller op?
”Jeg kan ikke sige, at bestyrelsen ikke vil opfordre egne kandidater. Det vigtige er, at alle der opstilles til valg, behandles lige i valgkampen. Vi lægger op til en overskuelig og transparent proces. Men jeg vil ikke blande mig i, hvem der opfordrer forskellige kandidater til at stille op. Bestyrelsens mulighed for fortsat at opfordre egne kandidater vil stadig eksistere.”
Hvis nu det bliver sådan, at bestyrelsen indstiller egne kandidater, vil bestyrelsen så kunne stemme på dem med de blanco fuldmagter, de eventuelt modtager i forbindelse med valghandlingen?
”Der er ikke noget, der hedder blanco fuldmagter. Alle kandidater vil og bør arbejde for at samle flest mulige stemmer – det er en naturlig del af valghandlingen. Alle kan derfor også samle fuldmagter efter de gældende regler. Det er dog vigtigt at understrege, at sekretariatet i Foreningen er neutralt og behandler alle kandidater lige.”
I de hidtidige regler har det været sådan, at der stemmes pr. hoved, og at man maksimalt kan stemme med seks fuldmagter. Og gælder det også bestyrelsen, og ændres dette loft?
”Udvalget kigger også på reglerne for fuldmagter, og der er mulighed for, at man også vil ændre på det. Igen er målet fortsat at stille alle kandidater lige.”
Tidligere har det været vanskeligt at afgive sin stemme til valget, fordi man skulle møde fysisk op til valghandlingen. Ændres dette? Eksempelvis åbnede Tryghedsgruppen for nogle år siden for elektronisk stemmeafgivning, der har fået stemmeprocenten op på over ti procent af medlemmerne.
”Det skal være lettere at stemme. Det bliver der også set på i arbejdsgruppen. Udvalget vil komme med et forslag til, hvordan man kan gøre det lettere at afgive sin stemme.”
Kan du afsløre, om man vil åbne for elektronisk stemmeafgivning eller om det bliver muligt at stemme pr. brev?
”Om man vil åbne for elektronisk stemmeafgivning kan jeg ikke sige noget om nu. Jeg kan kun sige, at der vil blive fremlagt forslag til, hvordan det gøres lettere at afgive sin stemme. Hvad man konkret gør sig af overvejelser, kan jeg ikke sige noget om.”
Opdeling af repræsentantskabet
For et par år siden blev vedtægterne ændret, så erhvervslånerne fik tildelt halvdelen af pladserne. Da privatlånerne tegner sig for langt flere medlemmer, er det så noget man overvejer at ændre? Boligejere har jo ikke nødvendigvis samme interesser som erhvervslånere.
”Det er jo noget relativt nyt, at man har indført opdeling mellem privat og erhverv i repræsentantskabet. Jeg er ikke bekendt med, at der lægges op til ændringer af denne relativt nye fordeling fra moderniseringsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den almene sektor indgår i erhvervsgruppen.”
I dag er det sådan, at bestyrelsen for foreningen alene består af erhvervsfolk eller andre professionelle, men slet ingen almindelige boligejere. Vil der blive set på dette?
”Ja, det er også noget af det, der bliver set på. Man ser på, hvordan de forskellige valggrupper i repræsentantskabet kan blive afspejlet i sammensætningen af bestyrelsen, og hvilke kompetencer der er behov for.”
Der har tidligere været kritik af, at mange låntagere aldrig opdager, at der er valg, fordi det alene sker via eksponering på jeres hjemmeside og ved dagbladsannoncering. Kan I gøre det bedre, eksempelvis med direkte medlemskontakt?
”Ja, det vil vi meget gerne forbedre. F.eks. vil vi meget gerne kunne opbygge en medlemsdatabase til at styrke mulighederne for en mere direkte kommunikation mellem Forening og medlemmer. Men der er også en konkret praktisk udfordring ved det. Eksempelvis skal vi have indsamlet medlemmernes e-mailadresser, og det bliver en stor opgave for os. Vi kan ikke i dag skrive ud til alle medlemmer elektronisk. Vi vil gerne kommunikere mere med medlemmerne og være mere tilgængelige.”
Selvstændige interesser
Hvor selvstændig forventer du, at foreningen bliver i forhold til selve det operative selskab Nykredit?
”Det er noget af det, som det er lidt for tidligt at sige noget om. Det er en meget spændende opgave, hvor både bestyrelsen, repræsentantskabet og jeg skal tænke os godt og grundigt om. Altså: Hvad er det egentlig, vi i foreningen står for. Vi har selvfølgelig en formålsparagraf i vores vedtægter. Men hvordan skal det foldes ud i nogle konkrete erklæringer. Det er også en meget vigtig opgave, men de første skridt bliver at opbygge en ny organisation og modernisere valgreglerne.”
Hidtil har det virket sådan – set udefra, at Nykredits dagsorden, både foreningens og selskabets, er flydt sammen og er sat af Michael Rasmussen. Kommer det til at ændre sig, eksempelvis sådan at foreningens synspunkter ikke flugter med synspunkter fra Nykredit Holdings bestyrelse og direktion?
”Det er noget af det, vi skal blive klogere på. Kan der være interesseforskelle mellem foreningen og selskabet. Som udgangspunkt har vi fælles interesser. Men der kan måske godt være felter, hvor vi ser lidt forskelligt på tingene. Det er noget af det, vi skal have kigget på. Det er klart, at efter børsnoteringen kan der opstå forskelle i interesser, fordi der kommer eksterne aktionærer ind i ejerskabet. Der vil også være en streg i sandet omkring kommunikationen fra det børsnoterede Nykredit op til os som hovedaktionærer. Vi må jo ikke få mere information end andre eksterne aktionærer.”
Kan man forestille sig, at et fremtidigt repræsentantskab beslutter, at Nykredit alligevel ikke skal børsnoteres?
”Min opgave er jo loyalt at udmønte de beslutninger, som repræsentantskabet har besluttet. Og de har besluttet, at Nykredit skal børsnoteres.”
Der har været kritiske røster fra unavngivne medlemmer af repræsentantskabet om, at de føler sig kuppet, og at der ikke har været nogen reel debat om børsnoteringen og grundlaget for den. Som bekendt forlod Frank Gad repræsentantskabet i protest. Har der i repræsentantskabet været lagt godt nok op til debat?
”Jeg ved, at der ligger et ret betydeligt beslutningsgrundlag for repræsentantskabet. Og hvis de ikke føler, at de har fået nok, så må vi finde ud af, hvad vi kan give mere. Men det er rigtigt, at foreningen har levet et meget stille liv. Og der har ikke været en selvstændig profil. Den er først ved at blive skabt nu. Vi skal nu finde ud af, hvilken rolle vi skal spille, men der er vi ikke endnu.”
Morten W. Langer
Søg i Vidensbase: Økonomisk Ugebrevs Vidensbase med adgang til artikler, analyser og kortlægninger fra alle publikationer (Abonnenter kan hente password med emailadresse her)
