Uklar offentlig regulering er en barriere for at institutionelle investorer inddrager miljø, sociale forhold og gode ledelsesprincipper (ESG) i deres investeringer. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra OECD med titlen ”Investment governance and the integration of environmental, social and governance factors,” skriver direktør Erik Alhøj fra Engagement International.
Selv om de fleste landes finansielle myndigheder efterhånden er åbne over for, at investorerne inddrager ESG faktorer, er der fortsat diskussion om, hvorvidt hensyn til f.eks. klima, børnearbejde og uafhængighed i bestyrelsen kan forenes med ”fiduciary duty” – et internationalt fælles begreb for de forpligtelser man har, når man forvalter andre folks penge.
Flere steder forholder myndighederne sig fortsat slet ikke direkte til ESG. Der er store udfordringer med at skelne mellem de tilgange til ansvarlige investeringer, som sigter efter størst muligt finansielt afkast, og de, der ikke gør. Og det bliver ikke lettere af, at ESG begreberne er meget komplekse og vanskelige at måle og opgøre i finansiel værdi. Den nye rapport er en form for ”state of the art” for ansvarlige investeringer. Den kan få stor betydning, fordi OECD traditionelt er meget finansielt og økonomisk orienteret og mindre til de såkaldt bløde værdier. Men samarbejdsorganisationen har pludselig fået en central betydning på ESG området med offentliggørelsen af en ny praktisk vejledning, ”Responsible business conduct for institutional investors”, som er på vej til at blive den overordnede ramme for mange institutionelle investorers aktivitet på området.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 10/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.