Generelt har det afgørende betydning, hvilken ”økonomisk power” erhvervskvinder har i samfundet, når man skal se på deres mulighed for at få bestyrelsesposter i de større erhvervsvirksomheder. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, udarbejdet af Cambridge Judge Business School, hvori det hedder, at ”bosting the economic power of all women in society is a key determinant of women reaching and staying on corporate boards. Economic power is defined by factors outside the boardroom including women’s expected years of education and participation in the labour force, and have the greatest impact on getting women into the boardroom.”
Måske er det ikke overraskende, at de danske erhvervskvinder på en rangliste over de økonomisk stærkeste kvinder kommer ind på en global tredjeplads, efter Australien og Norge, men før Finland, Irland, USA, Sverige og Holland.