I de kommende udgaver af ØU Ledelse bringer vi den årlige analyse af C25 topchefernes sprog og kommunikation i de seneste “Letter from the CEO”.
Temaet er baseret på følgende analyseredskab:
Økonomisk Ugebrev har i de seneste fem år med udgangspunkt i de største børsnoterede virksomheders ‘Letter frem CEO’ – også kaldet aktionærbrevet – analyseret sprogtonen blandt landets fremmeste topchefer i C25 aktieindekset. Analysen foretages med business intelligence softwaren Diction, der statistisk måler på sprogtonevariablerne ‘optimisme’, ‘aktivitet’, ‘fælles værdier’, ‘selvsikkerhed’ og ‘realisme’.
Diction foretager analysen på baggrund af en indbygget database bestående af 50.000 tidligere analyserede tekster, der kan nedbrydes til flere forskellige segmenter – herunder bl.a. sprogtone fra finansielle årsrapporter, dog udelukkende fra amerikanske fortune 500 virksomheder.
Analyseværktøjet Diction giver os derfor mulighed for at tolke på et sprogligt og kommunikativt niveau, idet værktøjet undersøger antal forekomster af forskellige ordklasser samt klassernes selektive forhold mellem substantiver, adjektiver, afledte adjektiver, verber og funktionelle begreber som ’strategi’, ’resultater’ og ’markeder’. Observationerne sammenlignes derfra op mod databasens indhold.
Diction definerer ud fra databasens tekster et normalinterval for hver sprognorm – i dette tilfælde finansielle rapporter – hvorved vi kan bestemme hvorvidt teksten overdriver eller underdriver på en eller flere af sprogvariablerne i forhold til normen. Systemet har rødder helt tilbage til 70’erne og er udviklet af udviklet af Roderick P. Hart, Professor of Government fra The University of Texas og Craig Carroll, Professor fra New York University.
Forklaring på sprogprofiler
Activism
Sproget indikerer bevægelse, forandring, implementering, gennemførelsen af ideer og fremdrift
Optimism
Sproget støtter og viser positive sammenhænge med personer, grupper, koncepter eller begivenheder og fremhæver disses værdi.
Certainty
Sproget indikerer beslutsomhed, absolutter og en tendens til at tale ex cathedra (belærende autoritært).
Realism
Sproget beskriver konkrete, umiddelbare, genkendelige forhold, der påvirker hverdagen.
Commonality
Sproget fremhæver fælles værdier og referencer i en gruppe og afviser idiosynkratiske (afvigende) ideer.
Kilde: DICTION Software