For første gang nogensinde er det en udlænding, der lægger sig i toppen af Økonomisk Ugebrevs årlige rating af henholdsvis CEO’er, CFO’er og bestyrelsesformænd. Det er Vestas Bert Åke Stafan Nordberg, der er svensker, som i år topper ranglisten med i alt 31 bestyrelsesformænd for større danske børsnoterede selskaber.
Vinderplaceringer kommer i hus med første pladser i begge discipliner, som formændene er blevet bedømt på af analytikere og porteføljemanagere. Bedømt på evne til at skabe værdi for aktionærerne ligger han øverst sammen med Jens Due Olsen fra Auriga og Bent Østergaard fra DFDS. Bedømt på kommunikation med omgivelserne ligger han alene helt i top med en karakter på 4,5 ud af 5 mulige. Det er markant mere end hovedparten af de danske bestyrelsesformænd.