Lego har behov for massivt investeringsløft

De seneste fem års stærke vækst i Lego har – siden Niels B. Christiansen blev topchef – været ledsaget af et markant faldende investeringsniveau. Det har gjort koncernen til en enestående pengemaskine med en meget høj fri pengestrøm fra driften. Men det betyder også, at produktionsapparatet er spændt hårdt for, og at koncernen har et opsparet behov for mere kapacitet, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Legos produktionsapparat er ved at være spændt til bristepunktet efter en årrække, hvor væksten har været høj, og investeringerne samtidig har været skruet kraftigt ned. Koncernens stærke vækst i første halvår illustrerer, at koncernen er udfordret af et betydeligt investeringsbehov.

At investeringerne ikke er fulgt med omsætningen kan illustreres på denne måde: I de fem år 2012-2016 – da Jørgen Vig Knudstorp var topchef – investerede Lego ifølge pengestrømsopgørelserne, hvad der modsvarede 9,1 pct. af omsætningen. I de efterfølgende fem år fra 2017 – da Niels Bjørn Christiansen blev topchef – til og med 2021 har Lego investeret, hvad der svarer til 4,9 pct. af omsætningen. Samtidig er omsætningen vokset kraftigt fra 35 mia. kr. i 2017 til 55 mia. kr. i 2021 og med 17 pct. i første halvår 2022. Den ville i halvåret være vokset endnu mere, hvis den russiske forretning ikke var skåret fra.

Tallene indikerer, at Legos stærke vækst i de seneste fem år og i første halvår er sket takket være det store og stærke produktionsapparat, som var bygget op i de foregående fem år, da Jørgen Vig Knudstorp regerede. Men omvendt kan man naturligvis også påpege, at Niels Bjørn Christiansen dygtigt har formået at bruge dette produktionsapparat, siden han kom til i 2017.

I 2021 blev kapaciteten ifølge selskabet ”udnyttet til det maksimale”, og foreløbig er det i 2022 lykkedes at tilfredsstille efterspørgslen ved at øge produktiviteten yderligere i takt med ”et højt forbrugersalg og en tocifret omsætningsvækst drevet af en høj efterspørgsel på vores produkter”, som Lego understreger i sin halvårsmeddelelse.

Erkender investeringsbehov
Noget tyder på, at Legos vækst i de seneste år har ligget højere, end ledelse og bestyrelse havde ventet, og at behovet for at investere yderligere i kapacitet og i at udbygge organisationen derfor har været undervurderet.

Koncernen har i de seneste år igen og igen advaret om, at de høje vækstrater næppe kunne fortsætte – hvad de så har gjort alligevel. I den aktuelle halvårsmeddelelse står der, at på længere sigt forventer Lego næsten som sædvanligt, at omsætningsvæksten i de kommende år vil ”normalisere sig til mere bæredygtige niveauer.”

Selv om ledelsen altså – formentlig realistisk – forudser, at væksten i efterspørgslen må falde på et tidspunkt, så erkender den, at der alligevel er brug for at satse mere på produktions- og salgsapparatet. Allerede i første halvår er investeringerne da også skruet op på 7,2 pct. af periodens omsætning mod 5,6 pct. i første halvår 2021.

De ”accelererede investeringer” angives som en hovedårsag til, at den frie pengestrøm faldt til 3,8 mia. kr. mod 5,8 mia. kr. i samme periode sidste år. Så Lego er allerede en mindre sprudlende pengemaskine, end koncernen var sidste år, selvom den stadig er enestående i sin branche og i dansk erhvervsliv.

Lego har i årets første seks måneder fokuseret på at udvide produktionskapaciteten og opbygge en mere robust lagerbeholdning. Desuden er der investeret i salg og marketing, blandt andet ved at udvide det globale net af butikker med 66 – heraf 46 i Kina – til 833 globalt. Koncernens digitale team er øget med 40 pct. i de første seks måneder af 2022 og skal over tre år tredobles til 1800.

Lego skal nu yderligere investere i forretningen, og ifølge halvårsmeddelelsen accelerere initiativer som produktinnovation, digitalisering, produktionskapacitet og salgskanaler, ”så vi kan bevare momentum” som Niels B. Christiansen understreger i en pressemeddelelse.

Legos investeringsbehov bliver iøjnefaldende, netop som den ellers så fremstormende virksomhed må melde, at trods salgsvæksten, så stagnerer driftsindtjeningen, der ligesom i andre virksomheder er presset af stigende råvare-, energi-, og fragtpriser. Desuden er udsigterne meget usikre. Som andre forbrugerrettede virksomheder må Lego i disse måneder forsøge at planlægge og disponere ud fra scenarier, der rækker fra en meget hård global økonomisk opbremsning til den fortsat stigende efterspørgsel, som for eksempel de seneste amerikanske forbrugertillidstal foreløbig antyder.

Morten A. Sørensen