Den danske legetøjsgigant LEGO, som ejes af landets rigeste familie, er havnet i en ny værdipolitisk debat, efter at selskabet har promoveret Pride-relateret indhold på sociale medier og på sin egen hjemmeside.
Kritikken fra medier går især på, at et brand, der historisk og kommercielt er tæt forbundet med børn, bevæger sig ind i temaer om kønsidentitet, seksualitet og Pride, som nogle forældre mener ikke hører hjemme i børnerettet kommunikation.
Ifølge medierne har LEGO blandt andet delt et Instagram-opslag med teksten: “Pride moments built, brick by brick. Swipe to see more of our LEGO colleagues’ stories.”
Det har udløst kritik fra forældre og brugere på sociale medier, hvor enkelte opfordrer til boykot og beskylder selskabet for at introducere “voksentemaer” for børn.
Kritikken er også gengivet i amerikanske medier, hvor debatten fremstilles som endnu et eksempel på, at store forbrugerbrands presses mellem inklusionsdagsordener og konservative forbrugerreaktioner.
Selskabet producerer ganske vist mange byggesæt til voksne, men en stor del af brandets identitet og marked er fortsat knyttet til børn, leg og familier.
Det er netop dette spændingsfelt, der gør Pride-kommunikationen kontroversiel: Hvor LEGO selv ser den som en del af en bredere dagsorden om inklusion og selvudfoldelse, opfatter kritikere den som en politisering af et børnebrand.
Allerede i 2021 lancerede selskabet sættet “Everyone Is Awesome”, et regnbuefarvet display-sæt med 11 monokrome minifigurer inspireret af Pride-flagets farver.
LEGO beskrev selv sættet som en fejring af “positivity and kindness” i familier, lokalsamfund og verden, og selskabet fremhævede samtidig, at inklusion er en del af missionen om at inspirere “the builders of tomorrow”.
Kritikere peger på, at LEGO dermed selv har markeret Pride-sættet som et voksenprodukt, mens den bredere Pride-kommunikation på sociale medier og hjemmesiden kan nå børn og unge brugere.
Ifølge det vedhæftede materiale sagde sættets designer, Matthew Ashton, at modellen også havde en personlig dimension, fordi den relaterede til hans egen oplevelse af at springe ud som teenager.
LEGO har også tidligere markeret Pride Month gennem kampagner. I 2022 lancerede selskabet eksempelvis “A-Z of Awesome”, en kampagne, der ifølge LEGO skulle fejre inklusion, selvudfoldelse og identitet i LGBTQIA+-miljøer.
Kampagnen blev lanceret fra Billund og skulle løbe ind i 2023. Fandrevne LEGO-medier har ligeledes beskrevet kampagnen som et forsøg på at bruge LEGO-byggeri til at øge synlighed og accept.
Læs artiklen på danmarksrigeste.dk.
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.
