Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Lokalbanker fortsætter udlånsvækst i usikkert miljø

Morten W. Langer

onsdag 22. november 2023 kl. 17:40

Sparekassen Sjælland-Fyn: Et godt tilbud med 15 pct. rabat

Økonomisk Ugebrev gennemgår her tre udvalgte lokalbankregnskaber, som viser en meget forskelligartet udvikling, når det gælder udlånsvækst. Der synes dog hos alle ledelserne at være en vis opmærksomhed på, at tiderne kan blive vanskeligere.

Budskaberne fra ledelsen i Skjern Bank i 3. kvartalsregnskabet afspejler meget godt sindsstemningen i den danske banksektor:

”De første 3 kvartaler af 2023 har på alle områder været yderst tilfredsstillende, og der er realiseret det klart bedste resultat i bankens historie”, skriver bankdirektør Per Munck.

I kvartalet steg bankens nettorenteindtægter til 105 mio. kr. mod 97 mio.kr. kvartalet før, altså ca. 8 pct. op. Bl.a. baseret på et udlån, der steg til 6092 mio. kr. mod 5713 mio. kvartalet før, altså ca. 6 pct. Samlet steg basisindtægterne godt 3 mio. kr., og basisudgifter blev øget med 4 mio. kr. Så basisresultatet landede 1 mio. kr. lavere end kvartalet før.

Solid bonitet

Aktivitetsniveauet blev altså øget i et kvartal, hvor dansk økonomi ellers står i stampe. Og de udgiftsførte tabshensættelser på kun 1 mio. kr. var lavere end de foregående tre kvartaler. Ledelsen ser på den ene side en meget solid udlånsportefølje, og på den anden side øgede udlånstab forude:

”Boniteten i udlåns- og garantiporteføljen i de enkelte segmenter er solid og styrkes kontinuerligt. Som følge af den fortsatte usikkerhed om samfundsudviklingen er det ledelsesmæssige skøn fastholdt på 70 mio. kr. Faktorer som krigen i Ukraine, høj inflation, markant forøgede renteniveauer og kraftige udsving i energipriser giver fortsat anledning til forhøjet usikkerhed for såvel erhvervslivet som de private husstande.”

I 3. kvartalsregnskabet fra Nordfyns Bank skriver CEO Holger Bruun, at resultatet var meget tilfredsstillende, og at det er bedre end forventet ved årets start. Det påpeges, at årets resultat vil ligge i den øvre del af det udmeldte forventningsinterval på 95 til 115 mio. kr. før skat. Da bankens resultat efter 3. kvartal er på 100 mio. kr. før skat, og 3. kvartal isoleret set gav 33 mio. kr., vil det næppe være den store overraskelse med en snarlig opjustering. Kvartalet endte lidt bedre end 2. kvartalsresultatet på 30 mio. kr.

Bag den moderate forbedring ligger uændrede nettorente- og gebyrindtægter fra andet kvartal. Det samlede udlån faldt med knap 1 pct. fra kvartalet før, og det har været vigende det seneste år. Til gengæld har banken navigeret flot på obligationsmarkedet, da bankens obligationsbeholdning på 1212 mio. kr. har udløst en kursgevinst – i et marked med faldende obligationskurser.

Til gengæld var omkostningerne til personale lidt lavere end det foregående kvartal, og kursgevinsterne var lidt større. Den defensive tilgang til nye udlån kan have noget at gøre med, at Finanstilsynet har været på besøg og for nylig offentliggjort en kritisk tilsynsrapport.

Finanstilsynet skriver bl.a., at ”bankens erhvervseksponeringer og ejendomseksponeringer samt andelen af svage eksponeringer er de seneste år øget mere end i sammenlignelige institutter. Dette medfører en øget kreditrisiko og øger kravene til bankens kreditmæssige kreditstyring, der ikke var fuldt tilfredsstillende.”

Øget udlån i sparekasse

Sparekassen Sjælland-Fyn kom ud af 3. kvartal med et betydeligt bedre basisresultat end det foregående kvartal: Det steg til 158 mio. kr., fra 128 mio. kr. i 2. kvartal.

Fremgangen blev drevet af højere nettorenteindtægter, der steg fra 207 mio. kr. til 227 mio. kr., altså 10 pct. Til gengæld steg udlånet fra 2. kvartal med næsten 20 pct., så banken har altså øget udlånet meget markant i en periode, hvor der ellers har været stilstand i banksektoren.

På grund af den høje aktivitet har der også været betydelige indtægter fra lånesagsgebyrer og garantiprovisioner.

Bankens ledelse ser særligt øgede svaghedstegn i ejendomssektoren (ligesom Danske Bank): ”Ser man isoleret på udviklingen fra halvåret 2023 til ultimo 3. kvartal 2023, stiger de ledelsesmæssige skøn dog, hvilket primært kan henføres til øgede hensættelser relateret til eksponeringer mod ejendomsselskaber”, hedder det.

Ifølge regnskabet er udlånene med objektiv indikation på værdiforringelse nogenlunde uændrede fra årets start på 423 mio. kr., mens udlån med ”betydelige svaghedstegn” er øget til 827 mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal fra 702 mio. kr. ved årets start.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank