Mærsk: Tårnhøje klimaambitioner, men resultater udebliver

Fra 2020 til 2022 steg A. P. Møller–Mærsks samlede klimaaftryk med knap ni pct. – fra 71 til 78 mio. ton CO2. Selvom den danske rederigigant har fokuseret på klima og CO2-reduktioner i mange år, er det de seneste ti år ikke lykkedes at skabe permanente reduktioner. Tværtimod har selskabet bagudrettet måttet opjustere selskabets klimaaftryk markant. Mærsks klimakamp vidner om stigende grønne ambitioner. Men paradoksalt nok fandt de mest markante CO2-reduktioner sted i tiden inden koncernens første officielle klimamål i 2009, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af den danske rederigigants klimahistorie. Mærsks bæredygtighedschef, Lene Serpa, siger til Økonomisk Ugebrev, at de grønne resultater vil komme allerede i år.

CO2 emissions represent the main environmental impact of the A.P. Moller – Maersk Group (…). The Group is committed to fighting climate change and aspires to be recognised as a leader in environmental innovation and efficiency. (A. P. Møller – Mærsk, bæredygtighedsrapport, 2009)

Ifølge A. P. Møller–Mærsks nye bæredygtighedsrapport leverede rederigiganten i 2022 selskabets absolut højeste klimaaftryk til dato: 78 mio. ton CO2 (samlet set, dvs. scope 1, 2 og 3). En stigning på 8,5 pct. i forhold til 2020, hvor selskabet aftryk var på 71 mio. ton CO2.

I tidligere rapporter var 2020-aftrykket angivet til at være væsentligt lavere end senest oplyst, nemlig til 61 mio. ton CO2. En ny beregningsmetode betyder opjustering af 2020-aftrykket med ti mio. ton. En opjustering rederigiganten dog er helt åben omkring. Også 2021-aftrykket opjusteres i 2022-rapporten, nemlig fra 66 til 76 mio. ton CO2.

Omtrent samme øvelse finder sted i 2021-rapporten, hvor tidligere års CO2 aftryk blev opjusteret. I løbet af blot to år har Mærsk således opjusteret det samlede klimaaftryk for 2020 med 34 pct. fra 53 til 71 mio. ton CO2. For årene 2020 og 2021 er den samlede opjustering til dato på svimlende 28 mio. ton CO2. Til sammenligning var Danmarks forbrugsbaserede aftryk, der omhandler varer og tjenesteydelser brugt i Danmark (inkl. udenlandsk producerede produkter) i 2020 på 65 mio. ton CO2.

Økonomisk Ugebrev har spurgt A. P. Møller–Mærsk, hvorvidt selskabet forventer lignende opjusteringer af koncernens CO2-aftryk i de kommende år.

“In 2022, just as in 2021, we improved our methodologies for scope 3 calculations, allowing us to report more precise figures. This mainly touches our scope 3 emissions and we have restated previous year’s figures in line with our updated methodology. A key part of the improvement in methodology is a better way of calculating upstream emissions related to fuel production based on the FuelEU maritime standard. Scope 3 calculations remain an evolving science, and our footprint will continue to evolve with more accurate data, and due to acquisitions and changes in our business”, oplyser Lene Serpa, Head of Sustainability & ESG i A. P. Møller – Mærsk.

Metoden til at beregne koncernens klimaaftryk er således stadig under udvikling, hvorved det ikke kan udelukkes, at A. P. Møller–Mærsk også i de kommende år opjusterer CO2-aftrykket bagudrettet.

Udover at levere koncernens til dato absolut højeste klimaaftryk samt de indtil videre største bagudrettede aftryksopjusteringer er 2022 også året, hvor A. P. Møller– Mærsk præsenterer selskabets mest ambitiøse klimamål: Rederigiganten vil være net zero i 2040.

2022-målet er en markant opgradering af rederigigantens oprindelige net zero-plan, der blev præsenteret i 2018, og som gik på, at selskabets flådeaktiviteter skulle blive net zero i 2050 – målet blev således ikke blot rykket ti år frem. Det gik også fra at omfatte selskabets direkte udledninger bogført under scope 1 til også at omfatte scope 2 og 3, herunder det meget store aftryk fra værdikæden, der i 2022 opgøres til 56 pct. af rederigigantens klimaaftryk.

Det er ikke første gang, at A. P. Møller–Mærsk korrigerer koncernens klimamål. Siden selskabet fremsatte sit første officielle klimamål i 2009, er der foretaget seks markante ændringer. Bortset fra nedjusteringen af 2017-målet i 2018 er der tale om opjusteringer, hvor rederigiganten øger klimaambitionerne.

De voksende klimaambitioner har dog ikke ført til mærkbare CO2-reduktioner. Paradoksalt nok finder selskabets mest markante CO2-reduktioner sted mellem 2007 og 2009, dvs. i kølvandet på finanskrisen og inden koncernens første officielle klimamål præsenteres i 2009.

Claus Strue Frederiksen