Efter fem år fremstår dansk erhvervshistories største transformation som usædvanligt vellykket, når man måler på afkast og aktiekurs. Men den forandring, som Søren Skou, Jim Hagemann Snabe samt Ane og Robert Uggla, har sat i gang i A.P. Møller-sfæren, er ikke overstået. Sfæren har udfordringer, som for tiden camoufleres af et strålende marked for den store centrale containervirksomhed, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.
Den største og indtil videre mest succesfulde transformation i dansk erhvervsliv fylder fem år. Men A.P. Møller-Mærsk og A.P. Møller Holding har stadig betydelige udfordringer. I de kommende år vil den aktuelle enorme indtjening i A.P. Møller-Mærsk sandsynligvis igen falde tilbage. Visse grundlæggende udfordringer vil derfor blive mere synlige i hele Mærsk-sfæren.
Målt i kontanter har transformationen foreløbig været en enestående succes: Siden Søren Skou i 2016 gik i gang med at forandre A.P. Møller-Mærsk, er koncernens børsværdi øget med 185 mia. kr. til 345 mia. kr. Hertil skal lægges værdien på 11 mia. kr. af Maersk Drilling, som i 2019 blev splittet ud, så de hidtidige Mærsk-aktionærer også fik aktier i dette selskab.
I juni 2016 tiltrådte Søren Skou som ny topchef for A.P. Møller-Mærsk, i september samme år blev Robert Uggla direktør i A.P. Møller Holding, hvor hans mor Ane Uggla allerede var bestyrelsesformand. A.P. Møller Holding kontrollerer børsnoterede A.P. Møller-Mærsk, hvor Jim Hagemann Snabe så i foråret 2017 blev bestyrelsesformand.
Forgænger startede forandringerne
Nu havde Søren Skous forgænger Nils Smedegaard Andersen og den daværende bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen bestemt også gennemført forandringer. De havde lukket en af Danmarks største industrivirksomheder, Lindøværftet, de havde solgt den dominerende ejerandel i Dansk Supermarked, og de havde afhændet koncernens aktiepost i Danske Bank til holdingselskabet. Men med Søren Skou og Robert Uggla skete der fra 2016 nye grundlæggende ændringer, som Nils Smedegaard Andersen udtrykkeligt ikke havde ønsket.
For det første blev konglomeratet under det børsnoterede A.P. Møller-Mærsk afviklet. Der skulle fokuseres på containertransport. Det konkurrerende rederi Hamburg Süd blev købt i marts 2017, og i august 2017 blev Mærsks store olie- og gasforretning solgt for 47 mia. kr., hvorefter Maersk Tankers blev solgt til holdingselskabet for 7 mia. kr. i september 2017.
For det andet droppede de det armslængdeprincip, som Nils Smedegaard nidkært havde håndhævet. Hvor Maersk Line, logistikvirksomheden Damco og APM Terminals hidtil havde haft hver deres næsten uafhængige forretning, skulle de nu smeltes sammen i en stor integreret containerorganisation og i øvrigt satse mere på logistik og direkte kundebetjening.
Eksplosion i afkast i 2021
Umiddelbart førte det ikke til noget betydeligt forbedret afkast af den investerede kapital. Dette nøgletal holdt sig nede på 1-2 procent i 2017-2018 i den fortsættende forretning, før det i 2019 kravlede op på stadig beskedne tre procent. Men ændringerne havde rustet Mærsk godt til det overraskende boom i containerbranchen i 2020, hvor afkastet sprang op til over ni procent, og for 2021 er op mod 20 procent nu muligt.
Når markedet formentlig vender i 2022, og når den aktuelle stærke vækstfase i verdensøkonomien i øvrigt aftager, skal hele den nye Mærsk-sfære stå sin egentlige prøve: Vil den forholdsvist lille logistikdel i A.P. Møller-Mærsk også i et mere afdæmpet marked, hvor kunderne – herunder specialiserede logistikudbydere – ikke længere er tvunget i armene på transportudbyderne, være tilstrækkelig til at kunne bære Mærsks integrerede strategi igennem?
En enkelt analytiker forudser allerede, at Mærsk kan bruge over syv mia. USD på logistikopkøb i 2021 eller 2022 – langt mere end markedet generelt forventer. Mærsk vil også få brug for at investere et milliardbeløb i teknologi, der kan afløse skibenes CO2-udstødende dieselmotorer.
I A.P. Møller Holding har Robert Uggla brugt pengestrømmene fra A.P. Møller-Mærsk til at investere milliarder af kroner i et broget udvalg af aktiviteter – indenfor en overordentlig bred ”grøn” ramme. Men flytter han dermed blot det gamle konglomeratproblem – med dets fokuseringsproblemer – op i holdingselskabet?
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
