Fra Handelsbanken:
Største økonomiske tilbagegang siden 2011 – men ikke start på ny nedtur
• De foreløbige nationalregnskabstal viste en tilbagegang i dansk økonomi på 0,6% q/q i 3. kvartal – det største fald siden 2011
• Der var svagheder over hele linjen, med fald i privatforbruget og i eksporten og investeringerne var heller ikke stærke, når der ses bort fra investeringer i skibe
• Et fald i lagrene trak dog hele 0,8%-point ned i væksten, og det giver forhåbning om at industriproduktionen kan begynde at stige igen
• Vi ser ikke tilbagegangen som begyndelsen på en ny nedtur, og bider mærke i en fortsat stærk beskæftigelsesvækst og faldende ledighed
• Givet det svage udfald skal vi dog nok nedjustere vores skøn for BNP-væksten i år fra 2,2% til 1,8%
Ups – nu gik det ellers lige så godt
Vi var blevet advaret af BNP-indikatoren om, at den lange periode med uafbrudt økonomisk fremgang tog en pause i 3. kvartal, men dagens BNP-tal må alligevel siges at være lidt af en spand koldt vand i hovedet. Efter at være vokset 6 kvartaler i træk med en gennemsnitlig kvartalsvis vækstrate på næsten 0,7% gik økonomien således i bakgear i forrige kvartal med en negativ vækst på 0,6% q/q. Det er den største økonomiske tilbagegang siden 3. kvartal 2011, og overordnet set må det siges at være noget overraskende og skuffende, at dansk økonomi oplever en så stor nedtur set i lyset af det ellers stærke og synkrone globale opsving.
Svagheder over hele linjen – men lagre giver lidt håb
Den svage udvikling bliver endnu mere skuffende når man ser på udviklingen i underkomponenterne. Der var således ikke et enkelt element der kan forklare tilbagegangen, idet der var svagheder over hele linjen. Privatforbruget faldt med 0,6% q/q, hvilket var 2. kvartal i træk med tilbagegang. En del af den negative udvikling i 3. kvartal kan forklares ved et fald i bilsalget, som nok kan tilskrives usikkerheden i forbindelse med de ændrede registreringsafgifter, men købet af andre forbrugsvarer og tjenester udviklede sig også svagt.
Udviklingen understreger nok, at forbrugerne fortsat har fokus på opsparing og nedbringelse af gæld. Mest skuffende er dog nok udviklingen i eksporten, som faldt med 1,0% q/q i 3. kvartal. Det er 3. kvartal i træk med tilbagegang i eksporten. Det er primært eksporten af tjenester (læs søtransport) der står bag den skuffende udvikling, men eksporten af varer har også ligget fladt gennem året. Eksporten ligger dog fortsat på et højt niveau efter den kraftige stigning i slutningen af 2016, men det er noget bekymrende. at vi ikke kan sælge flere varer og tjenester til udlandet, når man ser på hvor stærkt den globale efterspørgsel har udviklet sig.
Der var heller ikke meget hjælp at hente fra investeringerne. Ganske vist steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6% q/q i 3. kvartal, men det var primært som følge af store skibsinvesteringer, som formentligt er midlertidige af karakter. Ser man bort fra investeringerne i skibe faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,1% q/q i 3. kvartal. På vækstregnskabet er disse skibsinvesteringer imidlertid mere eller mindre neutrale, idet de modsvares i højere import. Den helt store synder i vækstnedgangen skal dog tilskrives et fald i lagrene, der trak hele 0,8%-point ned i væksten.
Det kan forklare den meget negative vækst vi har set i industriproduktionen, hvor virksomhederne altså ser ud til at have trukket fra lagrene for at møde efterspørgslen i stedet for at producere nye varer. Skal man finde noget lys i mørket, så kan lagerfaldet faktisk være en positiv faktor for den fremtidige udvikling i produktionen, da det betyder at virksomhederne fremstår mere slanke og tilpassede.
Ikke start på ny nedtur – men vi må nok nedjustere vores vækstskøn
Selv om den negative vækst naturligvis er bekymrende, mener vi dog ikke, at det er begyndelsen på en ny større nedtur i dansk økonomi. Den globale efterspørgsel udvikler sig fortsat stærkt, og de fundamentale forhold for privatforbruget ser efter vores vurdering fornuftige ud og forbrugertilliden er på et solidt niveau. Lagernedbringelsen betyder at udsigterne for industriproduktionen formentligt ser lysere ud, og der burde forhåbentligt også komme mere gang i eksporten igen.
Endvidere bider vi også især mærke i at arbejdsmarkedet fortsætter med at udvikle sig stærkt. Beskæftigelsen steg med yderligere 11.200 personer i 3. kvartal, og ledigheden faldt i oktober fra 4,4% til 4,3%. Vi ville have været mere bekymrede, hvis vækstopbremsningen også var sammenfaldende med en mere negativ udvikling på arbejdsmarkedet.
Dog betyder den svage BNP-vækst og fremgangen i antallet af præsterede arbejdstimer, at produktiviteten tog noget af et dyk i 3. kvartal, og udviklingen gør ikke bekymringen om mangel på kvalificeret arbejdskraft mindre. Konklusionen er, at vi venter at dansk økonomi vil være tilbage på vækstsporet i 4. kvartal. Med tilbagegangen i 3. kvartal skal der dog en vækst på hele 1,0% q/q i 4. kvartal til, for at vi kan nå op på vores nuværende vækstskøn for 2017 på 2,2%.
Selv om vi er fortrøstningsfulde med hensyn til at væksten vil vende tilbage, så tror vi dog ikke at fremgangen bliver helt så markant, og vi bliver formentlig nødt til at nedjustere vores skøn for væksten i år til 1,8%. Vi er stadig komfortable med hensyn til vores vækstskøn for 2018 på 1,6%.
