ØUs kommentar: Vi vurderer, at regeringens økonomiske prognose er alt for optimistisk, efter to kvartaler med tæt på reel nulværdi, og opbremsning i vækstmomentum i Europa. Som Handelsbanken skriver: Vækst skal årets sidste tre kvartaler lande på 0,8 %, for at regeringens prognose holder stik. Det synes at være utopi, hvor afmatningen i 2. kvartal synes at bide sig endnu mere fast.
————————————————-
Fra Handelsbanken:
• Nu er dansk økonomi i højkonjunktur ifølge regeringens nye økonomiske prognose
• Regeringen venter at den økonomiske vækst aftager en smule fra 2,2% i 2017 til 1,9% i år og 1,7% til næste år
• Vi ser lidt større risici på nedsiden i den senere del af prognoseperioden
• Under højkonjunkturer stilles der større krav til finans- og strukturpolitikken for at fastholde de gode tider
• Allerede gennemførte reformer medvirker til at styrke potentialet for dansk økonomi, og finanspolitikken virker for indeværende velbalanceret
• Men vi må ikke hvile på laurbærbladene, og reformer med henblik på at øge arbejdsstyrken og produktiviteten bør stadig være i højsædet
Lidt for optimistiske på væksten
Regeringen har netop fremlagt dens dugfriske prognose for dansk økonomi. Det er overordnet positiv læsning, hvor regeringen forventer fortsat økonomisk fremgang og generelt beskriver dansk økonomi som værende bomstærk. Konkret venter regeringen en økonomisk vækst i år på 1,9% og 1,7% til næste år.
Vi mener at dette nok er på den svagt optimistiske side, ikke mindst for indeværende år, selv når man tager højde for at regeringen har korrigeret for den større enkeltstående betaling fra udlandet i 1. kvartal 2017 for brug af intellektuelle rettigheder. Vi har allerede set en noget afdæmpet begyndelse på året, og BNP skal i gennemsnit stige med tæt ved 0,8% i gennemsnit i de resterende tre kvartaler for at nå op på en årsvækst på 1,9% – altså en markant acceleration i væksten. I 2019 ser vi også større risiko for at stigende renter og en begyndende global afmatning kan give anledning til en mindre gunstig økonomisk udvikling.
Fra genopretning til højkonjunktur
Et interessant element i den nye prognose er imidlertid, at regeringen nu for første gang melder sig ind i koret af prognosemagere (os selv inklusive), der beskriver dansk økonomi som værende i en såkaldt højkonjunktur. Da det er mere end ti år siden at dansk økonomi sidst befandt sig i højkonjunktur, virker det måske passende at komme med en påmindelse om hvad det betyder at bevæge sig ind i denne mere modne fase af konjunkturcyklen.
Et konjunkturforløb er i grove træk beskrevet ved fire faser (se figur nedenunder), som består af opbremsning (slowdown), recession (bust), genopretning (recovery) og højkonjunktur (boom), hvor sidstnævnte definerer toppen af konjunkturcyklen og dermed også for den økonomiske vækst. Overgangen fra genopretning til højkonjunktur implicerer et opsving, der er mindre afhængig af støtte fra den økonomiske politik, og som er karakteriseret ved, at produktionen og beskæftigelsen i økonomien er højere end det langsigtede holdbare niveau.
I denne modne del af konjunkturcykel er virksomhedernes profitter som oftest høje, som sammen med store forventninger til den fremtidige efterspørgsel afspejles i høje værdiansættelser på aktiemarkederne. Oftest er en højkonjunktur også karakteriseret ved øget investeringsaktivitet i virksomhederne som følge af stigende optimisme. På den mere problematiske side betyder stigende efterspørgsel og lav ledighed, at mangel på arbejdskraft og flaskehalse tager til, hvilket giver arbejdstagerne mulighed for at kræve større lønstigninger.
Når efterspørgslen er stigende kan virksomhederne tackle situationen ved at øge priserne på varer og tjenester, som skubber inflationen i vejret. Da stigende inflation betyder lavere reale indkomster, vil arbejdstagerne muligvis kræve endnu større lønstigninger, som sparker en opadgående løn-prisspiral i gang. Øget optimisme under højkonjunkturer kan også føre til en opbygning af bobler i risikofyldte aktiver og overinvestering.
Pengepolitikken strammes derfor som oftest for at dæmpe risikoen for opbyggelsen af ubalancer og stigende inflation. Selv om de godt kan vare i mange år indeholder højkonjunkturer bl.a. af disse grunde i sig selv kimen til en ny nedgang i konjunkturerne.
Fortsat fokus på reformer
Under en højkonjunktur øges kravene således til den økonomiske politik for at undgå en overophedning af økonomien. For Danmarks vedkommende er kravene til finans- og reformpolitikken endda formentlig yderligere skærpet, da pengepolitikken og dermed renteniveauerne primært er fastsat af den europæiske centralbank, som giver risiko for at renterne er lavere end hvad den aktuelle konjunktursituation i dansk økonomi tilsiger.
Umiddelbart virker dansk økonomi nogenlunde fornuftigt rustet til den aktuelle konjunktursituation i takt med at arbejdsudbuddet er steget de seneste år som følge af bl.a. de allerede gennemførte arbejdsmarkedsreformer. Endvidere ser finanspolitikken med en svagt afdæmpende effekt på økonomien både i år og til næste år også ud til at være tilpasset det økonomiske billede.
Men vi må ikke hvile på laurbærbladene, og fokus bør stadig være på reformer, der øger arbejdsstyrken og produktiviteten for at styrke det langsigtede vækstpotentiale og for at undgå risikoen for at mangel på arbejdskraft og flaskehalse sætter en mere markant bremse for væksten.
For indeværende ser vi dog fortsat de største trusler for dansk økonomis vedkommende som kommende fra udenlandske faktorer.
