Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Matas investerer milliarder i vækstplan – i usikkert makromiljø

Steen Albrechtsen

fredag 23. juni 2023 kl. 11:40

Matas investerer milliarder i vækstplan – i usikkert makromiljø

Detailhandelsvirksomheden Matas investerer milliarder i en vækstplan, som omfatter mere online og entré i Sverige, Norge og Tyskland. Investeringerne gennemføres i et usikkert makroøkonomisk miljø, hvor der er usikkerhed om forbrugernes fortsatte købelyst. Men indtil nu har Matas lykkedes med at fastholde omsætningsvæksten. ”Et stabilt år i en ustabil verden” lød den afsluttende kommentar fra Matas’ CEO Gregers Wedell Wedellsborg efter årsregnskabet forleden. Redaktør Steen Albrechtsen har analyseret regnskabet.

Matas’ forretning har vist sig at være overraskende stabil og modstandsdygtig overfor det makroøkonomiske pres, som mange forbrugere oplever i disse måneder. Omsætningen voksede i sidste regnskabsår tre pct., antageligt delvist drevet af prisforhøjelser, og 4. kvartal i regnskabsåret var stærkt med en vækst på otte pct. En vækst, der var drevet af både online, butikkerne og af de elementer i strategiplanen, som også skal drive væksten fremover.

Sortimentet blev udvidet med over 8000 enheder og 185 nye brands. En væsentlig del af strategien er det såkaldte omni-channel koncept – altså kombinationen af online og butik. Her er det interessant at notere, at kunder, der både handler i butik og online i gennemsnit lægger 2,3 gange så meget, som en kunde, der kun bruger den ene ”kanal”.

Den gennemsnitlige kurvstørrelse faldt marginalt fra 192,2 kr. til 188,8 kr. Derfor blev væksten skabt af flere transaktioner, der blev øget med fem pct. fra 22 mio. til 23,2 mio. kr. Det viser, at ledelsen er lykkedes med at udvide kundebasen og/eller få dem til at købe hyppigere.

Der er altså fortsat små tegn på, at de strategiske tiltag virker, og selvom Matas næppe bliver en højvækstcase, så vil det gøre en stor forskel for investeringscasen, hvis man lykkes med at løfte væksten fra 0-1-2 pct. til 4-5-6 pct.

Matas meddelte, at man nu efter en længere pause har underskrevet kontrakt på byggeriet af det store logikstikcenter i Lynge med en forventet investering på over en halv mia. kr., heraf næsten halvdelen i det netop påbegyndte regnskabsår.

Åbningen er sat til foråret 2025, og det vil mere end fordoble Matas’ nuværende kapacitet for online-ordrer, og det ses som en forudsætning for at gennemføre de fremtidige vækstplaner med mulighed for bl.a. en mangedobling af det lagerførte sortiment.

Holder tidsplanen, er det køreklart til det sidste år i strategiperioden, dvs. regnskabsåret 2025/2026, omend vi forventer, at det første år også bliver præget af indkøring og opskalering. Logistikcentret udgør den største post i investeringsprogrammet, som over fem år løber op i 1,0-1,3 mia. kr.

I Tyskland er Matas nu til stede i mere end 200 butikker med enkelte udvalgte Matas-brands. Tidligere i år har Matas relativt stille åbnet webshops i både Norge og Sverige uden væsentlig marketingindsats. Det bliver der formentlig lavet om på senere i år med markedsføringstiltag til at understøtte de to webshops.

Der er naturligvis ingen garanti for, at Matas vil lykkes med sin vækststrategi, men i vores øjne giver markedet ikke Matas nok credit for den stabilitet og modstandsdygtighed, som forretningen udviser. En Price/Earnings omkring ti i disse år er i vores øjne til den lave side alt taget i betragtning.

Matas selv anser ikke en økonomisk recession som nogen stor risiko for omsætningen. Det betyder ikke, at man er upåvirket, men at kunderne blot ændrer adfærden. Frem mod 2025/2026 er målet mindst 5 mia. kr. i omsætning og en EBITDA-margin på 17- 18 pct., og det modsvarer et løft i EBITDA-resultatet på ca. ti pct. På bundlinjen bliver effekten muligvis lidt mindre, da det store investeringsprogram også bør medføre et løft i afskrivningerne.

Afgørende for Matas’ udvikling de kommende år synes at blive størrelsen af de positive effekter fra vækstprogrammet og investeringer i mere online, herunder udvidet sortiment, og – modsat – de eventuelle negative effekter af vigende privatforbrug, som nu synes at sætte sig i de danske forbrugere.

Matas har indtil nu eksekveret solidt, og det kan ikke umiddelbart ses i aktiekursen, som sikkert er negativt påvirket af usikkerhed om forbrugernes måske vigende købelyst. Men kursen afspejler ikke, at succes med strategien er et sandsynligt udfaldsrum. Med andre ord får man med Matas sandsynligheden for en mulig vækstsucces mere eller mindre gratis ved den nuværende aktiekurs, hvis man tror på de danske forbrugere.

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i Matas

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank