Fra Nationalbanken- læs hele meddelelsen her
Den samlede pensionsformue i danske pensionsselskaber faldt med hele 558 mia. kr. i løbet af 2022 og udgjorde 3.754 mia. kr. ved udgangen af året. Formuen er faldet til omkring niveauet i starten af 2020, og det store fald i formuen sker efter flere år med pæne afkast og høje pensionsindbetalinger.
Et år med modvind på de finansielle markeder Værditabet skyldes store kursfald på aktier og endnu større kursfald på obligationer. Samtidig tabte pensionssektoren på sine derivatkontrakter, som den bruger til at afdække risiko. Hovedparten af derivatkontrakterne er indgået for at sikre, at sektoren kan leve op til sine fremtidige pensionsforpligtelser, når renterne og valutakurserne falder.
Når renterne og valutakurserne stiger, så falder kontrakterne i værdi og giver tab. Hidtil højeste pensionsindbetalinger Indbetalingerne var på 155 mia. kr. i 2022, hvilket er 11 mia. kr. højere end sidste år. Ca. 61 pct. af indbetalingerne går til markedsrenteprodukter, mens næsten 78 pct. af udbetalingerne går til gennemsnitsrenteprodukter.
Med markedsrente følger pensionsafkastet de foretagne investeringer, og risikoen ligger i højere grad hos den enkelte opsparer sammenlignet med de traditionelle, garanterede gennemsnitsrenteprodukter, hvor pensionsopsparernes afkast afhænger af depotrenter, som de enkelte pensionsselskaber fastsætter.
Pensioner med gennemsnitsrente faldt mest Pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter faldt 19 pct. – dog med spredning på tværs af selskaber – og er faldet mere end pensionsformuen i markedsrenteprodukter, som faldt 4 pct. Forskellen hænger både sammen med, at de underliggende investeringer i gennemsnitsrenteprodukter i højere grad består af obligationer og derivater end i markedsrenteprodukter, og at der er nettoudbetalinger, som mindsker formuen.
