Nils Foss om den jordnære ledelse

Boganmeldelse: Hvis man lægger sig fladt ned og erkender sin fejl, vil man højst få skældud i seks minutter. Det var en observation, Nils Foss gjorde i 1959, hvor hans tre år gamle virksomhed N. Foss Electric kom galt afsted med et ellers meget poplært produkt – et instrument til at måle fugtighed i korn. Det viste sig at måle skævt i den usædvanligt tørre sommer, man havde det år, og direktøren rejste personligt rundt til de i forvejen økonomisk pressede landmænd og undskyldte.

Nils Foss veg ti år senere direktørstolen i sin virksomhed for i stedet at påtage sig den noget større udfordring, det var at revitalisere FLSmidth. Sideløbende med, og i de efterfølgende år, var han engageret her og der og alle vegne; i bestyrelser i virksomheder, i foreninger, i offentlige udviklingsselskaber, i sociale organisationer og i politik. I dag er Foss parkinsonramt pensionist.

Vi nævner den meget alvorlige sygdom, fordi det måske er den, og den meget ubehagelige behandling, der har gjort det muligt for Foss at holde sin karriere ud i strakt arm og fortælle om den ganske nøgternt, uden at bortforklare svipsere eller at prøve at udlægge tilfælde af rent held – og lejlighedsvis anvendelse af ufine tricks – som en del af en stor, gennemtænkt masterplan. En sådan ærlighed og erkendelse er en meget sjælden kvalitet i en bog, der handler om ledelse. Alene derfor er bogen ”Efter min bedste overbevisning” særdeles vellykket.

Foss betoner, at bogen ikke skal opfattes som egentlige erindringer – mere som nogle betragtninger om ledelse, som han har oplevet den selv, og som han har set den udført af sin far og farfar, der også begge var iværksættere, og af sin søn, der overtog ledelsen i N. Foss Electric. Et overordnet budskab er, at ledelse i sin substans ikke har ændret sig så meget over årene. Selv om beretningerne om faren og farfarens virksomhed er for kort fortalt til, at man som læser rigtigt kan konkludere noget om dem, tror man ham alligevel. Man tror det, fordi de ting, han fortæller fra sin egen storhedstid i 70’erne, på mange måder minder om det, vi kender i dag.

Foss kom til FLS i 1969, på et tidspunkt hvor virksomheden led noget af metaltræthed. Efter mange års fremgang, var der opstået en lukket kultur, hvor både personale og kunder blev behandlet autoritært, og hvor aflønningen var mere baseret på en gang stadfæstede privilegier end på præstationer. Foss beskriver utilsløret, hvordan han ikke turde tage et samlet opgør, men i stedet manøvrerede gennem en del og hersk-taktik. Han fortæller også om, hvordan han skulle træffe et afgørende valg om den teknologi, FLS’ cementfabrikker fremover skulle baseres på. Ærligt konstaterer han, at han simpelthen ikke forstod det tekniske i sagen. I stedet kaldte han 18 medarbejdere til møde. Han lyttede på argumenterne for henholdsvis den ene og den anden teknologi og endte med at følge rådet fra den side, der forekom ham at argumentere med mest selvtillid. De viste sig, heldigvis for Foss og FLS også at have ret.

En anden beretning fra samme periode viser, at kynisk og effektiv kommunikation ikke er noget, der er opfundet med fremvæksten af kommunikationsuddannelser. Det kunne de gamle virksomhedsledere også finde ud af selv. Foss brugte det f.eks. i en politisk sammenhæng: Op til folkeafstemningen om EF i 1972 var der en overgang udsigt til et nej, og Foss holdt møde om sagen med den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag. De koordinerede en hård ja-kampagne. Den bestod bl.a. i nogle senere herostratisk kendte annoncer, hvor man hævede, at priserne på en række konkrete forbrugsvarer ville stige drastisk ved et nej. I erkendelse af, at postulatet mildt sagt ikke var velunderbygget, blev annoncerne bragt på selve valgdagen og dagen før, så man ikke kunne nå en dybere diskussion af dem. På samme dag gjorde Krag og Foss alt hvad de kunne for at skabe begivenheder, der kunne aflede DR-monopolets tvavis’ opmærksomhed fra en stor demonstration mod EU medlemsskabet. Det lykkedes.

Niels Foss betragtninger vil uden tvivl blive nydt af topchefer, der ikke kan genkende deres egen hverdag i de mange sangviske råd og vejledninger, der faldbydes i henseende til ledelse. Tilmed er bogen kort og skarp – den er læst på et par timer – og de afsluttende opsummeringer af råd og erfaringer er også en klasse over normal standard.

 

Nils Foss: Efter min bedste overbevisning. Om iværksætteri, ledelse og samfundsansvar. Udgivet på Lindhardt & Ringhof den 3. september. 192 sider; kr. 294,95.

DEL