Nordea leverede et samlet set bedre regnskab end ventet i andet kvartal. Indtægterne, resultatet før nedskrivninger og nettoresultatet oversteg analytikernes konsensus, mens udviklingen især blev understøttet af stigende gebyrindtægter og et stærkt handelsresultat.
Nordea kom bedre gennem andet kvartal end ventet af analytikerne. Bankens samlede driftsindtægter landede på 3.032 mio. euro mod en konsensusforventning på 2.981 mio. euro. Det svarer til en positiv afvigelse på 51 mio. euro eller 1,7 pct.
Indtægterne steg samtidig 4 pct. i forhold til samme kvartal året før. Fremgangen kom trods et fortsat pres på nettorenteindtægterne, der faldt 1 pct. til 1.779 mio. euro. Sammenlignet med første kvartal steg nettorenteindtægterne dog 1 pct., hvilket ifølge Nordea var den første kvartalsvise fremgang, siden renterne begyndte at falde.
Til gengæld leverede de øvrige indtægtskilder en stærk udvikling. Gebyr- og provisionsindtægterne steg 11 pct. til 880 mio. euro, mens resultatet af poster til dagsværdi steg 11 pct. til 281 mio. euro. Forsikringsresultatet voksede 34 pct. til 78 mio. euro.
Resultatet før nedskrivninger over forventning
Resultatet før nedskrivninger blev 1.669 mio. euro. Det var 46 mio. euro, svarende til 2,8 pct., højere end analytikernes forventning på 1.623 mio. euro.
Driftsomkostningerne eksklusive regulatoriske afgifter udgjorde 1.335 mio. euro. Det var en stigning på 2 pct. i rapporteret valuta, men uændret korrigeret for valutakursudsving. Cost/income-ratioen blev dermed forbedret til 44,0 pct. fra 45,1 pct. året før.
Kreditkvaliteten forblev stærk, men Nordea bogførte nettotab og nedskrivninger på udlån på 61 mio. euro. Analytikernes forventning til resultatet før skat lå på 1.561 mio. euro, mens Nordea realiserede et driftsresultat før skat på 1.608 mio. euro. Dermed slog banken forventningen med 47 mio. euro eller 3,0 pct.
| Regnskabspost, mio. euro | Forventning | Realiseret | Afvigelse |
|---|---|---|---|
| Samlede driftsindtægter | 2.981 | 3.032 | +1,7 pct. |
| Resultat før nedskrivninger | 1.623 | 1.669 | +2,8 pct. |
| Resultat før skat | 1.561 | 1.608 | +3,0 pct. |
| Nettoresultat | 1.196 | 1.232 | +3,0 pct. |
Analytikerforventningerne stammer fra den medsendte konsensusoversigt fra MarketScreener.
Bundlinjen 3 pct. bedre end ventet
Nettoresultatet blev 1.232 mio. euro mod analytikernes forventning på 1.196 mio. euro. Det er 36 mio. euro eller 3,0 pct. bedre end ventet og samtidig 1 pct. højere end i andet kvartal 2025.
Det udvandede resultat pr. aktie steg til 0,36 euro fra 0,35 euro året før. Egenkapitalforrentningen blev 15,9 pct., marginalt lavere end sidste års 16,2 pct., men fortsat over bankens langsigtede målsætning på mere end 15 pct.
Forretningsmæssigt var udviklingen præget af fremgang i både udlån, indlån og formueforvaltning. Erhvervsudlånet voksede 9 pct., mens realkredit- og boliglånsvolumen steg 2 pct. Kundernes formuer under forvaltning steg 16 pct. til rekordhøje 505 mia. euro.
Opjusterer forventningen til omkostningseffektiviteten
Nordea fastholder forventningen om en egenkapitalforrentning på mere end 15 pct. i 2026. Banken præciserer samtidig forventningen til cost/income-ratioen til 44-45 pct. mod tidligere omkring 45 pct.
Kapitalpositionen forblev robust med en egentlig kernekapitalprocent, CET1, på 15,7 pct. Det er 1,9 procentpoint over det aktuelle regulatoriske krav. Bestyrelsen har på den baggrund besluttet at udbetale et halvårsudbytte på 0,34 euro pr. aktie.
Samlet set var regnskabet bedre end konsensus på de centrale resultatposter. Det mest positive element var, at væksten i gebyrer, forsikring og handelsindtægter mere end kompenserede for presset på nettorenteindtægterne. Samtidig viste omkostningsudviklingen fortsat disciplin, mens de begrænsede kredittab understøttede et resultat før skat og en bundlinje omkring 3 pct. over forventningerne.
Ledelsen går ind i andet halvår med en klart positiv grundtone, men understreger samtidig, at de geopolitiske og makroøkonomiske risici er usædvanligt store.
Nordea fastholder forventningen om en egenkapitalforrentning på over 15 pct. i 2026. Til gengæld forbedres forventningen til omkostningseffektiviteten: cost/income-ratioen ventes nu at lande på 44-45 pct. mod tidligere omkring 45 pct. Prognosen er opgjort eksklusive de 190 mio. euro i restruktureringsomkostninger fra første kvartal.
Administrerende direktør Frank Vang-Jensen skriver, at banken går ind i andet halvår »med tillid«. Han peger på, at forretningen udvikler sig godt, at 2030-strategien skrider frem, og at der ses tegn på stigende investeringer og aktivitet blandt nordiske virksomheder. Ledelsen vurderer derfor, at Nordea står godt positioneret til fortsat udlåns- og indtægtsvækst.
Renter
Nordea offentliggør ikke i selve guidance-afsnittet en præcis rentebane for resten af året. Ledelsens kommentarer viser dog, at forventningen bygger på et rentemiljø, hvor udviklingen ikke længere entydigt går mod lavere renter:
- Net renteindtægterne var faldet 1 pct. år over år som følge af lavere styringsrenter.
- De steg imidlertid 1 pct. fra første kvartal, hvilket var den første kvartalsvise fremgang i to år.
- Fremgangen blev understøttet af højere indlånsrenter og stigende forretningsvolumener, mens lavere udlånsmarginaler trak den anden vej.
I bankens makroafsnit konstateres det, at ECB hævede indlånsrenten med 0,25 procentpoint til 2,25 pct. i andet kvartal, mens Federal Reserve fastholdt sin rente på 3,75 pct. De europæiske markedsrenter faldt dog hen over kvartalet, mens korte amerikanske renter steg som følge af højere inflationsforventninger og en mere høgeagtig Fed.
Det kan derfor læses som, at Nordea ikke baserer 2026-forventningen på markante yderligere rentefald. Banken regner snarere med, at højere volumener, indlånsafdækning og en mere stabil renteudvikling kan begrænse presset på nettorenteindtægterne. Det er dog en fortolkning; regnskabet angiver ikke en konkret forventning til centralbankernes resterende rentemøder.
Makroøkonomi
Ledelsens basissyn er fortsat moderat vækst i de nordiske økonomier i 2026. Finland er undtagelsen, hvor økonomien ventes at skrumpe svagt. Danmark og Sverige ventes at fortsætte væksten, mens den samlede norske økonomi ventes at ligge tæt på nulvækst, blandt andet som følge af lavere investeringer i offshoresektoren. Den norske fastlandsøkonomi ventes fortsat at vokse moderat.
Nordea fremhæver særligt:
- fortsat høj aktivitet og investeringslyst blandt nordiske virksomheder
- gradvis bedring på boligmarkederne, om end i et langsomt tempo
- fortsat lave arbejdsløshedsniveauer i Danmark og Norge
- faldende arbejdsløshed i Sverige og Finland, men fortsat et højt niveau i Finland
- stigende boligpriser i de kommende år.
De væsentligste risici
Ledelsen fremhæver konflikten i Mellemøsten, højere energipriser, handelskonflikter og volatile finansielle markeder som de største usikkerheder. I et negativt scenarie kan en eskalering føre til recession i Europa og Norden, lavere investeringer, svagere eksport, lavere privatforbrug og højere kredittab. Banken skriver direkte, at den i et meget negativt scenario kan få vanskeligt ved at nå sine finansielle mål.
Sammenfattende er budskabet, at Nordea forventer et fortsat stærkt andet halvår, understøttet af vækst i forretningsvolumener, gebyrindtægter og stram omkostningsstyring. Forventningen hviler ikke på et kraftigt økonomisk opsving, men på moderat nordisk vækst og et mere stabilt rentemiljø. Den største trussel er en forværring af den geopolitiske situation med afsmittende effekt på inflation, renter, markeder og kreditkvalitet.
