Nordea overvægter aktier, selv om det geopolitiske klima er ustabilt, og selv om Tyskland balancerer på randen af recession.
Uddrag af Nordea:
Ved indgangen til 2020 er der måske ikke meget at smile af som investor. Centralbankerne har snart kun vådt krudt tilbage i bøssen, og globalt er væksten truet af geopolitiske spændinger og strukturelle faktorer. Alligevel er vi fortrøstningsfulde og anbefaler en overvægt af aktier i porteføljen.
Her hvor tømmermændene fra nytårsaften knap har lagt sig, er prognoserne for den globale økonomi ikke just prangende. Sammenlignet med samme periode sidste år befinder vi os i dag i en periode med svagere økonomisk vækst. Det geopolitiske billede er fortsat ustabilt, og eurozonens største økonomi Tyskland balancerer på randen af recession. Når vi alligevel har valgt at overvægte aktier, skyldes det bl.a., at vi forventer, at 2020 bliver året, hvor udviklingen stabiliseres, og væksten igen tager til i 2. halvår.
Noget af denne acceleration kan tilskrives lagercyklen. Efter en periode med lageropbygning flere steder i verden vil fortsat solid efterspørgsel føre til fortsat faldende lagre og et løft i produktionen. Og hvis den ”normale” industricyklus, som vi har set de seneste 10 år, stadig holder, så peger det også på, at vi har set bunden for fremstillingssektoren i denne omgang. Dertil kommer, at de lempelige finansielle vilkår, der er resultatet af centralbankernes fortsatte vilje til at holde renterne i bund, vil holde hånden under væksten. I vores hovedscenarie venter vi således et aktieafkast i niveauet 5-10 pct. næste år. Det er mere end godkendt i lyset af det økonomiske vækstklima, vi befinder os.
Vi mener, at en række forhold taler for at overvægte aktier. Flertallet af de globale investorer har været for pessimistiske i deres vurdering af det aktuelle vækstbillede, og vi tror, at flere vil øge deres eksponering mod aktier – ikke mindst af frygt for at blive efterladt på perronen, når aktietoget ruller videre. Den stærke aktiefremgang i årets sidste måneder reducerer selvfølgelig potentialet, men der er i vores optik stadig plads til at rotationen over mod aktier kan fortsætte. Det kan blive en selvforstærkende effekt, der i sig selv kan drive markederne frem og ikke mindst gøre aktier dyrere. Dertil kommer, at der i det nuværende rentemiljø, hvor de mest sikre obligationer stort set ikke giver noget afkast, ikke er noget alternativ til aktier, hvis man som investor søger et afkast (i markedet kaldet TINA: There Is No Alternative).
Vi vil se en bedring af vækstbilledet hen mod 2. halvår. De toneangivende centralbanker vil holde renterne i bund og fortsætte støtteopkøbene af visse typer obligationer i noget af 2020, mens investorerne vil jagte et afkast, der kun kan komme fra aktier og de mest risikofyldte aktivklasser. Når regnebrættet gøres op, er det derfor vores forventning, at 2020 vil byde på aktieafkast, som godt nok ikke kan sammenligne sig med det, vi har set i 2019, men som vil ligge omkring det historiske gennemsnit. Nogle gange har lidt også ret.
