Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nordea overvægter aktierne i et usikkert 2020

Hugo Gaarden

mandag 13. januar 2020 kl. 12:00

Nordea overvægter aktier, selv om det geopolitiske klima er ustabilt, og selv om Tyskland balancerer på randen af recession.

Uddrag af Nordea:

Ved indgangen til 2020 er der måske ikke meget at smile af som investor. Centralbankerne har snart kun vådt krudt tilbage i bøssen, og globalt er væksten truet af geopolitiske spændinger og strukturelle faktorer. Alligevel er vi fortrøstningsfulde og anbefaler en overvægt af aktier i porteføljen.

Her hvor tømmermændene fra nytårsaften knap har lagt sig, er prognoserne for den globale økonomi  ikke just prangende. Sammenlignet med samme periode sidste år befinder vi os i dag i en periode med svagere økonomisk vækst. Det geopolitiske billede er fortsat ustabilt, og eurozonens største økonomi Tyskland balancerer på randen af recession. Når vi alligevel har valgt at overvægte aktier, skyldes det bl.a., at vi forventer, at 2020 bliver året, hvor udviklingen stabiliseres, og væksten igen tager til i 2. halvår.

Noget af denne acceleration kan tilskrives lagercyklen. Efter en periode med lageropbygning flere steder i verden vil fortsat solid efterspørgsel føre til fortsat faldende lagre og et løft i produktionen. Og hvis den ”normale” industricyklus, som vi har set de seneste 10 år, stadig holder, så peger det også på, at vi har set bunden for fremstillingssektoren i denne omgang. Dertil kommer, at de lempelige finansielle vilkår, der er resultatet af centralbankernes fortsatte vilje til at holde renterne i bund, vil holde hånden under væksten. I vores hovedscenarie venter vi således et aktieafkast i niveauet 5-10 pct. næste år. Det er mere end godkendt i lyset af det økonomiske vækstklima, vi befinder os.

Vi mener, at en række forhold taler for at overvægte aktier. Flertallet af de globale investorer har været for pessimistiske i deres vurdering af det aktuelle vækstbillede, og vi tror, at flere vil øge deres eksponering mod aktier – ikke mindst af frygt for at blive efterladt på perronen, når aktietoget ruller videre. Den stærke aktiefremgang i årets sidste måneder reducerer selvfølgelig potentialet, men der er i vores optik stadig plads til at rotationen over mod aktier kan fortsætte. Det kan blive en selvforstærkende effekt, der i sig selv kan drive markederne frem og ikke mindst gøre aktier dyrere. Dertil kommer, at der i det nuværende rentemiljø, hvor de mest sikre obligationer stort set ikke giver noget afkast, ikke er noget alternativ til aktier, hvis man som investor søger et afkast (i markedet kaldet TINA: There Is No Alternative).

Vi vil se en bedring af vækstbilledet hen mod 2. halvår. De toneangivende centralbanker vil holde renterne i bund og fortsætte støtteopkøbene af visse typer obligationer i noget af 2020, mens investorerne vil jagte et afkast, der kun kan komme fra aktier og de mest risikofyldte aktivklasser. Når regnebrættet gøres op, er det derfor vores forventning, at 2020 vil byde på aktieafkast, som godt nok ikke kan sammenligne sig med det, vi har set i 2019, men som vil ligge omkring det historiske gennemsnit. Nogle gange har lidt også ret.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank