Fra Nordea:
Der er højt humør på de finansielle markeder – aktier fortsætter opad mens de lange renter falder tilbage. Den opmuntrende stemning på de finansielle markeder skal ses i lyset af, at aktiemarkederne år-til-dato er oversolgte. Det har været en hård start på året påvirket af høgeagtige centralbanker, tårnhøj inflation og stigende renter. Dertil er det naturligt, at investorerne lukker deres kortpositioner, køber op i statsobligationer og ser opportunistisk på aktiemarkedet.
I dag vil markedets opmærksomhed rette sig mod amerikanske forbrugerpriser. Vi forventer, at inflationen vil overraske på opsiden og slå ud på 7,4% år/år sammenlignet med konsensus på 7,3% år/år. En højere end ventet forbrugerprisstigningstakt kan skabe fornyet frygt og give anledning til højere renter og vaklende aktiemarkeder.
Aktier i grønt. De ledende indeks i euroområdet lukkede i et stort plus, da salget af statsobligationer tog en pause og Frankrigs centralbank sagde at markederne havde indpriset lidt for mange renteforhøjelser for i år. Det ledende STOXX Europe 600 indeks steg med 1,7%, hvilket er den største stigning siden december 2021. Det var særligt sektorer, der drager fordel af høj aktivitet forbundet med genåbningen, som ledte stigningerne.
Teknologisektoren stod også overfor større stigninger, men de mere defensive sektorer underperformede. I USA fortsatte den positive stemning. S&P 500 indekset steg med 1,4% og det teknologitunge Nasdaq 100 indeks steg med over 2%. Henover natten er er den positive stemningen aftaget. Aktier stiger i Japan (Nikkei 225 indekset) og falder i Hong kong (Hang Seng indekset). Europæiske aktiefutures ligger i plus, mens amerikanske futures ligger i minus.
Lavere renter. I går faldt den toneangivende amerikanske 10-årige statsrente med over 5 bp., da statsauktionen for 10-årige obligationer blev mødt med høj efterspørgsel. Efter auktionen er statsrenten trukket op igen til 1,95%, hvilket skyldes at investorerne positionerer sig mod offentliggørelsen af forbrugerprisindekset senere i dag.
En højere end ventet inflation kan betyde, at renten trækker op over 2% – et niveau vi ikke har set siden 2019. De europæiske renter trak også sydpå. Den toneangivende 10-årige tyske statsrente faldt med 4 bp., og det samme gjorde den danske 10-årige statsrente. Således ligger den danske 10-årige statsrente i 0,46%.
Analyser og økonomiske nøgletal
Negative renter er snart passé. ECBs kursvending på sidste uges rentemøde har løftet de korte danske renter markant. Til gengæld har bevægelsen været noget mere afdæmpet for de helt lange renter. Som udgangspunkt ventes Nationalbanken at skygge ECB’s renteforhøjelser og vi forventer dermed, at Nationalbanken forhøjer renten tre gange inden udgangen af 2023. Læs mere her om Nordeas nye renteprognose.
Dæmpet forbrugslyst op til genåbningen. Nordeas indenlandske kortomsætning viser, hvordan kulturen, offentlig transport, taxaerne og flyselskaberne igen blev ramt af restriktioner i januar. Der har generelt været en svagt faldende forbrugslyst siden efteråret 2021, der gav indikation af, at danskernes forbrugslyst var ved at kulminere på et højt niveau. Men nu er Danmark igen genåbnet og det kan måske lede til en ny optur for servicesektoren.
Dagen i dag
Dagen i dag byder først og fremmest på inflationstal fra USA, der er sat i scene til et højt niveau. Konsensusforventningen er, at den overordnede inflation kommer ud på 7,4%, og kerneinflationen på 5,9% (se dagens graf). Vores modeller indikerer en risiko på opsiden, og vi forudser, at inflationsstigningen kan udmønte sig i et mindre frasalg i amerikanske obligationer, vaklende aktier og en styrket dollar. Det er de sædvanlige komponenter, der driver den overordnede inflation i vejret – priser på biler og energi samt husleje.
I Norge ser inflationen ud til at falde en smule. I Norge venter vi et lille fald i kerneinflationen fra 1,8% år/år til 1,7% år/år, et stykke over Norges Banks forventning på 1,0% år/år. Har vi ret, vil inflationsudviklingen føre til en løftet styringsrente idet kerneinflationen nærmer sig Norges Banks mål på 2%. Generelt venter vi en stigning i kerneinflationen over året, der er drevet af et strammere arbejdsmarked, højere priser på importerede forbrugsvarer og højere huslejer.
Derudover vil vi holde et vågent øje med Riksbankens rentemøde, der med en robust svensk økonomi indtil videre ikke har udvist bekymring over de usikre inflationsudsigter. Vi forventer, at banken i morgen vil annoncere en tilbagerulning af stimulustiltag via balancen, mens reporenten forbliver uændret. Først ved årsskiftet 2023/2024 vil banken formentlig komme med en renteforhøjelse.
