Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Nordnet-finte muliggør tvangssalg af kunders pensionspapirer, eneste større bank med denne praksis

Morten W. Langer

torsdag 08. februar 2024 kl. 7:53

Nordnet og Danske snyder pensionskunder ved træk af PAL-skat

 I artiklen om bankernes håndtering af pensionskunders overtræk efter betaling af PAL- skat i seneste udgave af ØU Finans, har ØU været i efterfølgende dialog med både Danske Bank og Nordnet. Danske Bank har efter artiklens først udgivelse præciseret, at banken først pålægger 8% i overtræksrente efter, at kunden er blevet varslet herom. Dermed er Danske Banks fremgangsmåde lovlig. Nordnet faststår, at fremgangsmåden med at tvangssælge kundernes papirer ved overtræk efter betaling af PAL-skat er fastsat i bankens kundevilkår, og derfor mener banken, at fremgangsmåden er lovlig.

 

Ved en tidligere revision af pensionsskatteloven blev der ellers fremsat ønske fra FinansDanmark om, at bankernes kunne få lov til at tvangssælge pensionskunders værdipapirer, hvis der var tale om overtræk efter betaling af PAL-skat til myndighederne.

Her var Skatteministeriets melding et klart og tydeligt nej på det fremsatte ønske fra finanssektoren. Af høringsnotatet frem går det, at ”for at imødekomme denne uhensigtsmæssige situation (med overtræk. red) foreslår Finansrådet, at der i PAL etableres en hjemmel til, at et pengeinstitut, naturligvis med behørigt varsel af kunden, som foreslås værende 3 uger, får mulighed at tvangssælge papirer valgt af pengeinstituttet.”

Svaret fra Skatteministeriet lyder klart og tydeligt: ”Forslaget er ikke imødekommet.”

Som eneste større bank herhjemme har Nordnet alligevel de seneste mange år tvangssolgt kundernes værdipapirer ved overtræk efter PAL- betaling. Og ifølge professor dr.jur. Mads Ryde Andersen fra Københavns Universitet er der faktisk en kattelem for at tvangssælge værdipapirer. Der skal nemlig stå klart i loven, at særlige aftaler om tvangssalg mellem bank og kunde ikke kan indgås.

”Jeg har ikke nærstuderet loven, men umiddelbart skal der være hjemmel i loven til at afvise at en aftale kan indgås,” siger han.

Nordnet påpeger netop, at der er indgået en aftale med bankens pensionskunderne om, at Nordnet gerne må tvangssælge værdipapirer. Og derfor mener banken, at fremgangsmåden er helt lovlig. Men det er ikke noget, Nordnet ønsker at blive citeret direkte for, hverken personer i bankens presseafdeling eller bankens jurister.

Af Nordnets vilkår fremgår det under under punkt 5.5 om ”Nordnets afhændelse af værdipapirer for kundens regning”; at ”indeståendet i pensionsdepotet skal altid være tilstrækkeligt til at dække fx pensionens omkostninger samt eventuelle skatter og afgifter (…)  Nordnet har derfor ret til at realisere værdipapirer (…), såfremt kunden ikke selv gør dette senest 7 hverdage efter skriftligt påkrav via Meddelelsescentralen herom fra Nordnet (..), når afhændelse er påkrævet til betaling af skat og afgifter.”

Fra Forbrugerrådet TÆNK siger økonom Morten Bruun Pedersen, at “han har svært ved at se, at banken kan aftale sig udenom de generelle regler”.

Senest er der trukket Pal-skat på danskernes pensi­onskonti den 15. januar og afregnet til Skattestyrelsen for kort tid siden. Nordnet sendte allerede kort efter nytår en standard­mail ud til sine kunder, som dog ikke nævnte noget om en muligt tvangssalg af værdipapirer. Det hedder i mailen: ”PAL-skatten bliver trukket på dit pensionsdepot i løbet af den 15. janu­ar 2024. Derfor skal du sørge for, at der er tilstrækkeligt med penge på dit depot til at dække skatten. Det kan du gøre ved at sælge værdipapirer eller ved at indbetale på depotet.”

Pensionsekspert og partner Jørgen Svendsen fra råd­givningsfirmaet AFPR kritiserer, at der i mailen mangler oplysninger til kunden, om der sker tvangssalg eller pålægges overtræksrenter. ”De skriver ikke noget om, hvad der sker, hvis kunden ikke sørger for at dække et minus ind,” siger han.

Nordnet oplyser til Økonomisk Ugebrev, at banken i sidste ende tvangssælger værdipapirer, hvis der ikke er dækning:  Fremgangsmåden er som følger: Hvis der ikke er tilstrækkelige midler på kontoen, sker der i første omgang det, at kunden går i minus, da Nordnet lægger ud for skattebetalingen. Da Nordnet ikke tillader kunderne er i minus på pensionskontien, oplyser Nordnet kunden om, at Nordnet selv vil sælge kundens værdipapirer, så overtrækket bliver dækket. Sker det ikke inden for en tidsramme, som bliver oplyst i en besked, kan det ende med, at Nordnet sælger en del af kundens mest likvide papirer for at inddække overtrækket.

Nordnets kattelem virker i klart strid med lovens intentioner: I Pensi­onsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 2. hedder det: ”Pengeinstituttet hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbeta­lingsdag. Pengeinstituttet m.v. skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot.” Samtidig er det i lovbemærkninger fastslået, at der generelt ikke er mulighed for at tvangssælge værdipapirer.

En vejledning fra Skattestyrelsen præciserer banker­nes mulighed for at inddække deres eventuelle udlæg: ”PAL tager ikke stilling til, hvornår et eventuelt overtræk skal være dækket ind. Den giver heller ikke pengeinstitut­tet bemyndigelse til at tvangssælge værdipapirer til dæk­ning af underskuddet. Det er op til det enkelte pengein­stitut og kunden selv at løse denne konflikt,” hedder det.

Fra Jyske Bank oplyser pressechef Thomas Ross, at banken skriver til kunder, hvor kontoen vil gå i minus efter betaling af PAL-skat. ”Hvis kunder ikke vil ind­dække overtrækket, så kan vi ikke gøre noget. Vi må ikke tvangssælge, så det gør vi ikke,” siger Thomas Ross.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank