Novo og investorerne kigger hen forbi Wegovy

For tiden synes alt omkring Novo Nordisk at handle om vægttabsmidlet Wegovy. Det er på sin vis rigtigt og forståeligt pga. de vilde væksttal og de enorme milliardinvesteringer, der bliver iværksat både herhjemme, i udlandet og via direkte fabriksopkøb. Løfter man blikket en smule, står det dog også klart, at investorerne allerede nu fokuserer endnu mere på, hvad der kommer efter Wegovy, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Man kan ikke sige Novo Nordisk uden at nævne vægttabsmidlet Wegovy i samme ombæring. Selskabets vægttabsmedicin er kommet vanvittigt godt fra start og har profiteret af at være reel first-mover på et boomende marked, hvor antallet af obesityramte mennesker globalt estimeres at gå fra 800 mio. i 2020 til 1,2 mia. i 2030.

Efter 1 mia. kr. i lanceringsåret 2021 og 6 mia. kr. i det meget kapacitetsbegrænsede 2022 nåede omsætningen 31 mia. kr. i 2023. Hertil kommer en mistænkelig stor stigning i salget af diabetesmedicinen Ozempic, som indeholder samme molekyle og er blevet brugt off-label som obesitybehandling.

Ærkerivalen Eli Lilly er ved at være godt på vej med sin variant tirzepatide (Mounjari/Zepbound), som blev lanceret kort før nytår. På det seneste har Zepbound vippet Wegovy af pinden i USA, når det kommer til antallet af nyudskrevne recepter. Et klart tegn på, at konkurrencen fra Eli Lilly nu er landet og reel. Allerede nu er der dog også begyndt at være mangel på Zepbound enkelte steder i USA.

Dermed vender vi tilbage til det mest iøjnefaldende skifte, nemlig at fedmemedicin nu er ved at etablere sig som et rigtigt marked, som på kort til middel sigt synes helt umætteligt. Der er mange bud på, hvad det kan blive til, hvoraf de fleste taler om et samlet markedspotentiale, der formentlig ligger over 100 mia. USD på sigt. Novo nægter at sætte tal på markedspotentialet.

Wegovy er det, vi nu kan kalde et markedsskabende/-etablerende lægemiddel, og ikke blot en ekstra salgsindikation for den oprindelige diabetesmedicin i molekylet semaglutide. De næste par år handler om at etablere fedmemarkedet og få alle de nationale sundhedssystemer med ombord og tilskudsordninger på plads.

Sagt mere præcist handler det for Novo Nordisk (og Eli Lilly for den sags skyld) om at få etableret fedme som en egentlig seriøs kronisk sygdom, der kræver behandling.

I de bestræbelser spiller det især ind, at Wegovy og de efterfølgende lægemidler ser ud til at have positive effekter overfor en række andre nært beslægtede følgesygdomme, eller co-morbiditeter. At sætte en sundshedsøkonomisk værdi for lægemidlet hjælper med at bane vej for tilskud.

På Novos kapitalmarkedsdag i sidste måned blev konturerne for fremtiden trukket en lille smule op, selvom det også meget hurtigt stod klart, at Novo Nordisk og hele den elleve m/k store topledelse havde trænet behørigt i IKKE at komme med konkrete tal eller indikationer på, hvor stort Wegovy-salget kan blive, selvom det reelt set var det, alle var mest interesseret i.

Formålet med kapitalmarkedsdagen var med Novos egne ord at give en opdatering på fremdriften i de strategiske målsætninger for 2025 (”…is providing a progress update on its Strategic Aspirations 2025”). Mest underfundigt var det nok, at Novo Nordisk valgte at lade sin 2025-målsætning (strategisk aspiration) om en omtrentlig fordobling af fedmemedicinsalget til 25 mia. kr. stå, selvom den målsætning reelt allerede blev mere end indfriet i det fabelagtige 2023 med et Wegovysalg på 31 mia. kr.

Argumentet fra Novo var, at kalenderen ikke viser 2025 endnu, og derfor er der ingen grund til at lave nye målsætninger. Med hjælp fra dette argument kunne Novo slippe udenom at tale om markedspotentiale m.m., førend man har fået overbevist de offentlige sundhedssystemer om, at Wegovy er tilskudsværdigt, og at fedme er en seriøs kronisk sygdom.

Efterfølgere på vej

Wegovy (semaglutide) går af patent i 2031/2032, og det giver dermed kun 8-9 år til at hente den indtjening hjem, der har skabt en stigning i markedsværdien på anslået 1500-2000 mia. kr. de seneste par år. Den aktuelle markedsværdi ligger i underkanten af 4000 mia. kr. (inkl. A-aktier), hvoraf mindst halvdelen er kommet det sidste 1½ år og dermed godt kan antages at være primært obesitydrevet.

Det betyder også, at investorerne allerede nu kigger langt forbi Wegovy og ser Novo være en permanent fremtidig spiller på et permanent fremtidigt fedmemarked.

Med vanlig seriøs life-cycle management har Novo allerede den formentlige efterfølger på plads i form af Cagrisema, som umiddelbart forventes at give forbedringer på en række interessante målepunkter i forhold til Wegovy.

Cagrisema testes således allerede nu i et omfattende fase 3 program (Redefine) med indtil nu fem studier med over 12.000 patienter. Her finder vi bl.a. et 7.000 patienter stort cardiovaskulært studie og et 800 patienter stort 1½ årigt studie, hvor Cagrisema testes direkte overfor tirzepatide fra Eli Lilly.

Efter Cagrisema er Novos næste egenudviklede program Amycretin, og her kunne man på kapitalmarkedsdagen fremlægge de første fase 1 data fra pilleversionen med indikationer på, at vægttabet er endnu bedre. Hele 13,1 pct. efter kun 12 ugers behandling.

Cagrisema og alle de andre lægemiddelprojekter i pipelinen skal sikre, at Novo kan fastholde sin position, når Wegovy enten går af patent i 2031/2032 eller måske allerede før, når det mærker et betydeligt konkurrentpres fra mere virksomme lægemidler. Ikke blot fra Eli Lilly, men også fra alle de andre konkurrenter der nu efter lang tids tøven er begyndt at fokusere på fedmemedicin, fordi det nu står klart, at Novo og Eli Lilly er godt i gang med at etablere et gigantisk marked.

Ambitionerne for Novo stopper dog ikke her, for det står særlig klart efter kapitalmarkedsdagen, at en stor del af Wegovy-indtjeningen skal investeres i nye lægemidler. Ikke blot indenfor fedme, men i høj grad også indenfor de nærtbeslægtede co-morbiditeter i krydsfeltet mellem diabetes, fedme, hjertekarsygdomme og lever-/nyresygdomme.

Er man i tvivl om Novos Nordisks ambitioner, er det helt væsentlige nøgletal måske bare at se på R&D-udsigterne.

Her blev det nemlig slået fast, at man trods den enorme omsætningsvækst i disse år stadig forventer, at R&D-udgifternes andel af omsætningen vil stige gradvist fra de 14 pct., man nåede i 2023 mod 12,6 pct. i 2021.

Det kan ligne en marginal stigning, men da toplinjen jo samtidig er eksploderet, modsvarer det faktisk en stigning i absolutte tal fra 18 til 32 mia. kr. på kun to år. Her er der altså udsigt til en gradvis øgning i andelen og pga. omsætningsvæksten en fortsat betydelig stigning i det absolutte niveau af R&D-omkostninger.

Steen Albrechtsen