Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Novozymes-CEO satser troværdighed: Fyringer forude?

Morten Sørensen

torsdag 12. januar 2023 kl. 17:55

Novozymes-CEO satser troværdighed: Fyringer forude?

Med overtagelsen af Chr. Hansen satser Novozymes-chef Ester Baiget dristigt den troværdighed, hun har vundet i løbet af det seneste år. Foreløbig er det dyre opkøb modtaget med en vis skepsis, og den samlede markedsværdi af de to virksomheder er faldet i de første uger efter varsling af overtagelsen, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Novozymes’ CEO Ester Baiget har vundet troværdighed over de seneste år, hvor der er kommet mere gang i det før lidt stillestående Novozymes. Men hun sætter også barren for Chr. Hansen-købet ganske højt.

Hun forudser, at synergierne vil give en årlig ekstra driftsindtjening på 160-180 mio. euro. Det svarer til 4,6-5,1 pct. af de to virksomheders nuværende samlede omsætning. Til sammenligning forventer den hollandske ingrediensproducent DSM, der i 2022 har købt schweiziske Firmenich, at indtjeningssynergierne ved denne meget større handel kommer til at modsvare 3,1 pct. af omsætningen.

Det er da også nødvendigt at indregne en pæn synergigevinst, hvis Ester Baiget skal forsvare købet overfor aktionærerne. Novozymes betaler i gennemsnit en præmie for Chr. Hansen-aktierne på 38 pct. i forhold til den kurs, som aktierne blev handlet til dagen før, overtagelsen blev varslet. Dermed når den gennemsnitlige overtagelseskurs op på 612. Det indebærer et Price/Earnings-niveau på 48 (beregnet fra Reuters tal på basis af indtjeningen i de seneste 12 måneder) for Chr. Hansen og et Price/Sales–niveau på 9.

Skeptiske investorer
Da Chr. Hansen i forvejen var højt prissat, skal Novozymes betale en pris for Chr. Hansen, der kommer væsentligt op over de Price/Earnings-niveauer på 20-35 og Price/Sales-niveauer på 2-4, som ingrediensvirksomheder ellers handles til på børsen. Derfor kan det ikke overraske, at handelen umiddelbart blev modtaget med skepsis i aktiemarkedet og førte til et betydeligt kursfald for Novozymes-aktien og også til et fald i de to virksomheders samlede værdi.

Begejstrede danske medier understreger, at der nu er etableret en dansk ”gigant”, selvom andre fusioner i de seneste år har skabt andre globale ingrediensvirksomheder, der er endnu større. Der er gang i konsolideringen.

Blot et par af de største eksempler: Amerikanske IFF overtog i 2019 Nutrition & Biosciences-divisionen fra DuPont (og blev dermed også ejer af de fleste af de dele af Danisco, som DuPont overtog i 2011). IFF’s samlede omsætning nåede dermed op over 11 mia. USD. I 2022 overtog hollandske DSM det schweiziske Firmenich og nåede dermed op over 11,5 mia. euro.

For Novozymes’ aktionærer er det tankevækkende, at siden IFF i december 2019 varslede sit store køb af Dupont Nutrition & Biosciences, er IFF-aktien faldet 15 pct., og siden DSM varslede sit store køb i maj 2022, er DSM-aktien faldet 25 pct.

Konsolideringen i ingrediensbranchen har særlige forudsætninger. De fleste af de store leverandører producerer et stort antal produkter til mange forskellige kunder. IFF har således globalt over 104 produktionsanlæg og 82 forsknings- og udviklingsfaciliteter. Novozymes/Chr. Hansen kan også være med. Den kombinerede virksomhed vil få 23 produktionsanlæg og 38 forsknings- og udviklingsfaciliteter.

Her kan man for eksempel sammenligne med Novozymes’ storesøster, Novo Nordisk, der omsætter mere end nogen af de nævnte, og som har koncentreret sin produktion på ni store strategiske anlæg verden over, og som driver tolv forskningscentre. Det hænger naturligvis også sammen med, at Novo Nordisk producerer færre forskellige produkter til en helt anden branche.

På grund af de meget forskelligartede aktiviteter er det et åbent spørgsmål, hvor mange af ingredienskoncernernes faciliteter, der meningsfuldt kan lægges sammen.

På denne baggrund ser Ester Baiget også snarere synergipotentiale i salgsleddet end i produktionsleddet. Novozymes venter, at overtagelsen i sig selv skal give en ekstra omsætning på cirka 1,5 mia. kr. Der skal krydssælges til de to selskabers nuværende kunder.

Det lyder rigtigt. Men er det nok?
IFF er netop, tre år efter overtagelsen af DuPont-aktiviteterne, begyndt på en dybtgående forenkling af hele driftsstrukturen. Der skal spares, afskediges og sælges fra. For Ester Baiget og et forenet Novozymes/Chr. Hansen kan det være en slags skriften på væggen. Sammenslutninger kan skuffe. Næste trin kan blive forenkling og måske afskedigelser.

Morten A. Sørensen

foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank