Uddrag fra NPinvestors årsregnskab, som kan ses her:
Selskabets kapital er reduceret med mere end 50 pct. med udgangen af 2020. Selskabets finansielle situation oplyses kontinuerligt i offentliggørelser og rapporteringer herunder delårsrapporten for 2020 jf. selskabsmeddelelse 44. Det har afstedkommet, at ledelsen i koncernen i 2020 har intensiveret indsatsen og prioriteringen i at finde en løsning som oplyst i selskabsmeddelelse 37, herunder afsøgt forskellige finansielle og strategiske muligheder, herunder indgået i dialog med potentielle parter om helt eller delvise frasalg af aktiver og selskaber. Såfremt at koncernen ikke på kort sigt finder en løsning, som sikrer den nødvendige arbejdskapital f.eks. ved ekstern kapitaltilførsel eller frasalg af aktiver til sikring af den fortsatte drift og udvikling som ”ongoing concern”, er der risiko for at koncernen lukker helt eller delvist. Ledelsen forhandler med ekstern part om konkret aftale, som forventeligt vil sikre den finansielle situation såvel. som at der også åbnes for nye strategiske forretningsmuligheder.
Ifølge regnskabet for 2020 anvendte selskabet 5,6 mio. kr. i likviditet. Ved årsskiftet var der 1,2 mio. kr. som likvider i kassen. Med samme burn rate i 2021 svarer det til, at pengekassen er helt tom i sidste halvdel af marts, altså om ca. en måneds tid.
Den bogførte egenkapital var ved årsskiftet 494.404 kr.