Ny vækstplan: NKT opruster om kap med rivaler

NKT har netop varslet et nyt storstilet investeringsprogram og nye ambitiøse finansielle mål. Markedet for højspændingskabler til offshore vind og bedre elektrisk infrastruktur på land er lovende. Men også NKT’s rivaler ruster op i disse år, og NKT har rigelige erfaringer med store investeringer, der er gået skævt. Vil det gå bedre denne gang? Så vil NKT kunne blive en af de næste fem års mest værdiskabende danske virksomheder, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

NKT’s CEO Claes Westerlind har lanceret en særdeles ambitiøs vækstplan kun godt to uger efter, at han overtog posten som topchef for NKT efter Alexander Kara. Koncernen vil investere cirka en milliard kroner mellem 2023 og 2026 og vil etablere verdens største fabrik for højspændingskabler til offshore markedet.

For at kunne finansiere ekspansionen vil koncernen rejse 2,6 mia. kr. i ny kapital. Da de nye fremtidsplaner blev offentliggjort, steg NKT-aktien med over otte pct. Blandt andet fordi der var ventet en markant større kapitalforhøjelse. Vækstplanerne med tilhørende investeringer fører også til nye risici for koncernen. Netop risikovilligheden og ambitionerne er blevet løftet hastigt i de seneste år.

Den nye plan er et resultat af tidligere topchef Alexander Karas indsats i NKT siden 2019. Han har vredet store fordele ud af NKT’s opkøb i 2015 af ABB-koncernens division for højspændingskabler.

Fra 2019 til 2022 er omsætningen i standardmetalpriser steget fra 945 mio. euro til 1447 mio. euro. NKT er blevet en vigtig spiller i markedet for højspændingskabler i Europa og så småt også i andre dele af verden.

Svulmende ordrebøger
Koncernen har aktuelt en beholdning af ordrer på højspændingskabler på cirka 7 mia. euro. Dermed er den halet godt ind på Europas største kabelvirksomhed, det meget større Prysmian, der i sin Projects division konkurrerer med NKT. NKT har også udbygget forspringet på dette marked i forhold til en anden stor kabelkoncern, franske Nexans.

Ordrebeholdningen kan blive endnu større. NKT vurderer, at værdien af de tildelte projekter i markedet årligt vil være på otte mia. euro i gennemsnit i 2023 og 2024.

Prysmian har sat det forventede globale marked for højspændingskabler til interkonnektorprojekter (kabler mellem lande og regioner) og offshore vind til over 13 mia. euro om året for perioden 2021 til 2023 – eksklusive Kina. Rivalerne satser også hårdt på at få en god bid af det voksende marked, og Prysmian varslede i 2022, at virksomheden vil investere cirka 1 mia. euro i perioden 2022-2024 og ligesom NKT bygge yderligere et kabelskib.

NKT har siden årtusindeskiftet haft mange op- og nedture. Men NKT har også lidt tab. I 2001 måtte NKT lukke en ny søkabelfabrik i Kalundborg, der havde kostet op mod en milliard kroner. I 2011 bidrog flytning og indkøringsproblemer på fabrikken til et utilfredsstillende resultat og endnu engang tab på søkabler.

At opføre nye produktionslinjer i stor stil, at producere kabler uden fejl, og at lægge kablerne korrekt ud er opgaver for erfarne professionelle. Foreløbig ser det dog faktisk ud til, at NKT – takket være Alexander Karas indsats – er blevet dygtigere til at styre projekter og processer. Den danske kabelkoncerns EBITDA-margin kan i dag mere end måle sig med konkurrenternes.

Hvis Claes Westerlinds planer lykkes, vil NKT’s indtjening i slutningen af årtiet kunne måle sig med for eksempel Rockwools – en anden tungt investerende industrivirksomhed – og i øvrigt kunne vokse hurtigere end Rockwool. Det vækker til eftertanke: Selv om NKT allerede er højt værdisat i forhold til konkurrenterne, er Rockwool med en aktuel markedsværdi på omkring 36 mia. kr. mere end dobbelt så meget værd som NKT, der – efter onsdagens kursstigning – er 16 mia. kr. værd.

NKT kan blive en af de mest værdiskabende danske, børsnoterede virksomheder i de kommende år. Det bliver sandsynligvis ikke et problem at få ordrer hjem. Men koncernen skal for alvor bevise, at den er blevet bedre til at eksekvere, end den har været i århundredets første årtier.

Morten A. Sørensen