Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Nye finansielle målsætninger fra Tryg: 2027-målsætning afdæmpet i forhold til analytikerforventninger

Morten W. Langer

onsdag 04. december 2024 kl. 8:03

Trygs og Alm. Brands afkast reelt markant højere

ØU kommentar: Målsætningen om et forsikringsteknisk resultat i 2027 på 8,0-8,4 mia. kr. synes afdæmpet, idet analytikerne forventer et resultat på 8,1 mia. kr. ifølge indsamlede consensus estimater, som kan ses her – eller også er det blot en meget forsikring udmelding, hvor det mest realistiske er den øverste del af intervallet.

 

Fra Tryg:

Tryg afholder Capital Markets Day og præsenterer nye mål for 2027

Tryg-koncernen (Tryg) afholder i dag Capital Markets Day i London, hvor selskabet lancerer sin nye strategi ’United Towards ’27 – Leveraging scale to drive technical and commercial excellence’ og præsenterer nye og ambitiøse finansielle mål for 2027. Tryg forventer at indfri samtlige af de finansielle mål for 2024, der blev fastsat på den seneste Capital Markets Day i 2021.

Nye finansielle mål og aktietilbagekøb på DKK 2,0 mia.

Tryg har sat nye finansielle mål frem mod 2027. Selskabet sigter mod et forsikringsresultat på mellem DKK 8,0 – 8,4 mia. i 2027 drevet af en combined ratio på omkring 81 procent. Målene er baseret på det aktuelle renteniveau, valutakurser og et normalt niveau af storskader og vejrskader. Forrentningen af kapitalgrundlaget (ROOF) tilstræbes at ligge på mellem 35-40 procent i 2027, hvilket understøttes af en reduktion af risikoen i investeringsporteføljen.

I løbet af oktober og november 2024 solgte Tryg aktier, virksomhedsobligationer og alternative investeringer for DKK 7,4 mia. De er i stedet blevet erstattet af realkreditobligationer med kort løbetid, der medfører et betydeligt lavere solvenskapitalkrav. Tryg offentliggør i dag et aktietilbagekøbsprogram på DKK 2,0 mia., som vil blive beskrevet i en separat selskabsmeddelelse.

Strategiske temaer og mål

Tryg har defineret tre strategiske søjler, som skal sikre, at selskabet leverer på ambitionerne: Scale & Simplicity, Technical Excellence og Customer & Commercial Excellence. Derudover har Tryg fastsat fire strategiske katalysatorer, som også er afgørende for at indfri 2027-målsætningerne: teknologi, data, mennesker og bæredygtighed. Udover de finansielle mål har selskabet derfor fastsat tre strategiske 2027-mål.

Tryg tror på en stærk sammenhæng mellem kundeoplevelser og en højere fastholdelsesgrad efter at have arbejdet med kundetilfredshed i flere strategiperioder. Selskabet har fastsat et mål for kundetilfredsheden på 83 for hele koncernen, der nu også omfatter den svenske forretning.

Derudover har Tryg fastsat et mål, som indebærer, at mere end 55 procent af alle skader skal anmeldes og behandles digitalt. Tryg vil også fortsætte arbejdet med at nedbringe CO2-udledningen i skadebehandlingen og forsyningskæden gennem et mål om at reducere udledningen med i gennemsnit 6 procent pr. skade.

Solvens og honorering af aktionærer

Tryg har fortsat en robust solvensposition, hvilket også understøttes af det lavere kapitalkrav, som skyldes reduktionen af risikoen i investeringsporteføljen. Selskabet tilstræber at udlodde i alt cirka DKK 17-18 mia. til aktionærerne gennem et ordinært aktieudbytte på DKK 15-16 mia. fra 2025 til udgangen af 2027 og gennem det annoncerede aktietilbagekøb på DKK 2,0 mia.

De DKK 17-18 mia. repræsenterer næsten 20 procent af Trygs nuværende markedsværdi. Solvensgraden forventes at ligge på omkring 195 ved udgangen af 2024, da det annoncerede aktietilbagekøb allerede er fratrukket. På lang sigt forventes solvensgraden at bevæge sig mod et mindre konservativt niveau.

Johan Kirstein Brammer, Group CEO, Tryg, siger:
“Tryg har størrelsen, det kommercielle momentum og kapaciteten til at hæve vores ambitioner i en ny strategi frem mod 2027. Vi skal styrke vores skandinaviske position yderligere ved at skalere vores forretning og udnytte teknologiske muligheder. Det er det perfekte fundament for fortsat at skabe markedsledende kundeoplevelser.”

Vi vil samtidig fortsætte med at styrke kernen i vores forsikringsdrift og levere det bedste forsikringsresultat nogensinde, der er drevet af Trygs hidtil mest ambitiøse mål for vores combined ratio. Resultatet vil være kendetegnet ved en tiltagende stabilitet i indtjeningen samt et stabilt og attraktivt aktieudbytte. I en verden, der konstant forandrer sig, skal Tryg være et robust forsikringsselskab til gavn for kunder, aktionærer og samfundet.”

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank