De børsnoterede virksomheder skal inden længe begynde arbejdet med årsregnskabet for 2015. Et centralt element i årsregnskabet er præsentationen af nøgletal, der beskriver den økonomiske udvikling. Nøgletallene bliver typisk udvalgt i samspil mellem virksomhedens CFO og Investor Relations manageren. Det kan ikke undre, at en virksomhed gerne vil være kreativ og vise nøgletal, der præsenterer virksomheden bedst muligt.
Men den går ikke. Finansforeningen har igennem 40 år udgivet en vejledning, ”Anbefalinger & Nøgletal”, med præcise definitioner for beregning af en række nøgletal. Ved at benytte en ensartet praksis taler alle, selskaber, analytikere og investorer, så at sige samme sprog. Og det gør det selvfølgelig meget lettere at sammenligne forskellige selskaber. Finansforeningen markerer 40 års jubilæet med en ny udgave af vejledningen, der udgivet i samarbejde med finansforeninger i Norge, Sverige og Finland.
”Anbefalinger & Nøgletal 2015” er ikke en bog, som man sætter sig ned og læser fra den ene ende til den anden. Den er snarere et detaljeret opslagsværk, hvor man kan slå alverdens nøgletal op og med præcise definitioner og gode anbefalinger omkring beregning og brug af nøgletallet. Nøgletallene er struktureret efter Du Pont-pyramiden, hvilket gør det meget let at navigere i opslagsværket. Mængden af nøgletal i vejledningen er imponerende, og der kommer stadig nye til.
Et af de nye nøgletal er ”Cash Conversion Ratio”, som udtrykker virksomhedens evne til at omdanne driftsindtjening til Cash Flow. Redaktionen på Økonomisk Ugebrev har erfaret, at flere store selskaber som ISS, GN Resound, Falck og William Demant præsenterer Cash Conversion Ratio i deres årsregnskaber, men anvender vidt forskellige definitioner og det umuliggør en sammenligning mellem selskaberne. Det forhold understreger tydeligt nødvendigheden af, at Finansforeningerne i Norden skærer igennem og fastlægger en fælles standard.
Udover cash conversion er der eksempelvis også kommet følgende nyheder: To nøgletal for vækstindikator: Book-to-bill ratio (ordreindgang) og Salesbacklog Ratio (ordrebehold), som vil være relevante for maskinproducenter som FLSmidt og Vestas. Et nyt kreditnøgletal kaldet Rentedækningsgrad II som bedre fanger virksomhedens evne til at dække renteomkostninger efter ændringer i virksomhedernes driftskapital. Et udbyttekorrigeret Price/Earning nøgletal, som gør det lettere at sammenligne to virksomheder med forskellige udlodningsmetoder, dvs. aktietilbagekøb versus udbytte.
Mange af Økonomisk Ugebrevs analyser er baseret på en gennemgang af regnskaber, og derfor sætter vi pris på, at ikke kun børsnoterede virksomheder følger vejledningen. I mange små og mellemstore virksomheders regnskaber er anført, at nøgletallene er i overensstemmelse med Finansforeningens nøgletalsvejledning. Og det samme gør sig gældende for mange offentlige virksomheders regnskaber. Men man kan undre sig over, at ikke alle virksomheder ønsker at have denne blåstempling i regnskabet. Det skyldes tilsyneladende ikke manglende opbakning fra revisorside.
Finn L. Meyer, partner i Ernst & Young, udtaler om den nye vejledning i den udsendte vejledning: ”Det var et gennembrud, da Københavns Fondsbørs i sin tid foreskrev anvendelsen af vejledningerne. Og endnu en milepæl, da det i bemærkningerne til Årsregnskabsloven blev slået fast, at nøgletal forudsættes udregnet i overensstemmelse med vejledningerne, som er udtryk for god skik på dette område. FSR – danske revisorer har løbende været inddraget i arbejdet, og i dag henviser de større revisionsfirmaer til vejledningerne i de standarder, de udsender til deres klienter, og som anvendes internt. Blandt andet som følge heraf ser vi, at ikke noterede virksomheder (store som små og private som offentlige) i vidt omfang anvender vejledningerne. At vejledningerne de senere år har fået tilslutning også fra andre nordiske lande, har kun styrket anvendelsen.”
Bag tilblivelsen af nøgletalsvejledningen står Finansforeningens chefredaktør Henning Skov Jensen og en række prominente aktieanalytikere fra de store banker. Nøgletalsvejledningen har således fuld opbakning fra aktieanalytikerne, som må regnes for at være den største tilhængerskare. Det kan derfor ses som noget af et kuriosum, at aktieanalytikerne i deres analyserapporter ikke på tilsvarende vis som virksomhederne blåstempler deres analyser ved at oplyse, at nøgletallene er udregnet efter Finansforeningens standard. Det er sikkert en selvfølge, at aktieanalytikerne følger vejledningen, men uden en compliance-etiket efterlades en smule tvivl.
På Esplanaden får vejledningen tilsyneladende også stor opbakning. Direktør i A.P. Møller Holding, Martin Gottlob udtaler i vejledningen, at ”det har siden starten – og i stadig stigende grad – været et formål og ønske hos de skiftende redaktører, at vejledningen har været opbygget logisk og stringent, og at den har været så operationel, at stort set alle markedsdeltagerne har taget den til sig og anvendt den i dagligdagen. Det er en vigtig forudsætning for, at vejledningen er blevet den succes, den har været.”
