Til en artikel i den kommende udgave af ØU Finans har vi følgende spørgsmål.
Fint med skriftlige svar, helst ikke senere end onsdag middag.
- I forbindelse med udmeldt kapitalforhøjelse sidste år skrev I om en målsætning på 800 mio. kr. i omsætning i 2028: Gælder den stadig? Hvis ja – Skal den omsætning skabes på salg af IT-løsninger til eksterne kunder eller egendrevne, selvejede Smart shop 7-24 butikker, eller hvordan forventes fordelingen på kategorier?
- Har I solgt nogle af jeres IT-løsninger til eksterne kunder, ud over Dagrofa og Lemvigh-Müller – hvad, hvor meget, hvilken branche
- Driften af egne fire smart shops 7-24 butikker gav sidste år underskud på 1,5 mio. kr.. jvf. regnskab – hvordan vil I søge at skabe overskud? Hvor mange nye egne og eksterne Købmanden 7-24 butikker forventer I i år
- Er det korrekt forstået, at Unlimited Group, jvf det nye regnskab, ikke have omsætning i andet halvår 2025 – eller – hvorfor oplyses der ikke et tal for omsætningen? Ifølge halvårsregnskabet var omsætningen en mio. kr., oplyses i halvårsregnkabet
- Hvordan er salgsprisen (EV) på Smart shop Danmark til Limited Group på 20 mio. kr. fremkommet?
- I Smart Shop Danmarks 2024-regnskab er bogført en post “Materielle anlægsaktiver under udførelse” på syv mio. kr. – hvilke anlægsaktiver drejer det sig om, og er arbejdet nu færdigt?
- De bogførte aktiver på 3,8 mio. kr. – er det ejendommene bag de fire 7-24 butikker?
- Når I sælger en butiksløsning til eksempelvis Dagrofa og Lemvigh-Müller, er det så en engangsindtægt eller en løbende indtægt?- Har I stadig Dagrofa og Lemvigh-Müller som kunder?
- Ifølge det nye regnskab er der bogført goodwill på ca. 45 mio. kr. – er der udført impairment test på dette beløb?
- Umiddelbart ser det ud til, at der i år og måske næste år vil blive brug for løbende kapitalforhøjelser til at finansiere driften – og ekstra derudover til eventuelle investeringer til åbning af nye butikker?
- Har I overvejet fremover at oplyse i regnskaber om jeres konkrete forretningsmodel, konkret teknologisk uniqueness, antal nye kunder, antal nye butikker og finansieringsforhold.
- I skriver i regnskabet: “Selskabet har i regnskabsåret gennemført flere kapitalforhøjelser til finansiering af drift og vækst med en samlet kapitaltilførsel på DKK 60.670.463. Kapitaltilførslen har styrket selskabets likviditetsberedskab og understøttet den fortsatte udvikling af forretningen.” – er det korrekt at hovedparten af denne “kapitaltilførsel” er tilkøbt goodwill – altså værdi af jeres eget selskab?
- I årsregnskabet skriver I, at “Kapitaltilførslen har styrket selskabets likviditetsberedskab og understøttet den fortsatte udvikling af forretningen.” Hvordan har det styrket kapitalberedskabet – med den aktuelle likviditet på kr. 17.664 ved årets udgang?
- I september 2025 skriver I om en aftale med Smart Shop Danmark, at “Den treårige aftale har en forventet værdi på minimum 75 mio. kr. over kontraktens løbetid og markerer et afgørende skridt i udrulningen af næste generations detailhandel.” Gælder dette stadig – og hvor skal finansieringen komme fra?
- I skriver også, at “Baseret på de stærke resultater fra de første pilotbutikker, som har overgået forventningerne, planlægger Smart Shop Danmark allerede i år (altså 2025) at åbne yderligere syv butikker. Frem mod udgangen af 2028 forventes etableringen af mindst 80 nye Smart Shops”- Har I åbnet syv forretninger sidste år+ – hvad er åbningsplanen for i år? – Hvad konkret er de “stærke” resultater på de første pilotbutikker?
- Hvor meget forventer I at der skal hentes I ekstra kapital i år for at honorere driften og evt. investeringer? – og hvorfor skriver I ikke noget om det i årsregnskabet?
- Om 2026 skriver I: “På denne baggrund forventer ledelsen en positiv omsætningsvækst samt at kunne skabe et positivt resultat før skat i 2026.”- med driftsomkostningerne sidste år skal driftsresultatet mindst forbedres med 8-10 mio. kr. i år for at skabe – hvordan forventes det konkret at ske?




