Ørsted-investorer med bind for øjnene, måske kapitalforhøjelse

Q3: Ørsteds amerikanske mareridt fortsætter. Nye milliardnedskrivninger blev føjet til i kvartalet, fordi to store vindprojekter nu droppes helt. Forude venter tre skæbnesvangre måneder, hvor ledelsen vil gennemgå alle projekter og teknologier. Det vil også blive overvejet, om det bliver nødvendigt med en kapitaludvidelse og beskæring af aktionærudbytte. Indtil det er klarlagt, vil aktien være meget spekulativ og volatil.

For ikke mange år siden handlede snakken om Ørsted om, hvorvidt man var stærk nok i USA, og om man kunne stå distancen mod f.eks. de store energiselskaber (BP m.fl.) på vej ind på havvindmøllemarkedet. Bekymringen var foranlediget af en længere sejrstørke i kampen om amerikanske projekter, der reelt begyndte at skabe usikkerhed om pipelinen af nye projekter i USA.

I dag skal Ørsted nok prise sig lykkelig for, at man ikke fik flere amerikanske projekter i pipelinen dengang. For USA er nu blevet lidt af en sten i skoen hos Ørsted, efter at fortidens synder (for lave bud) nu for alvor koster dyrt pga. inflation, renter, forsinkelser og dermed ændrede forudsætninger for projektøkonomien. Problemerne, der først dukker op til overfladen nu, kan delvist henføres til tidligere CEO Henrik Poulsen, der stod bag de fleste bud. Nu er situationen, at trods investeringer i projekterne på tocifrede milliardbeløb, giver det ikke mening at smide flere gode penge efter dårlige. Omvendt må vi også her midt i sortsynet trods alt konstatere, at ikke alt er så skidt. Man kunne nemlig samtidig med regnskabet meddele, at der er taget FID på Revolution Wind, dvs. man har besluttet at forsætte dette projekt og tage beslutning om at gennemføre det. Det betyder ikke, at projektet bliver en stor gevinst. Men det betyder, at afvejningen af, om det fremadrettet giver mening at gennemføre, er faldet positivt ud. Med andre ord giver det her mening at smide gode penge efter dårlige.

Hvorvidt det bliver tilfældet for de andre amerikanske projekter er endnu uklart. Det vil blive afklaret over de næste tre måneder efter en grundig gennemgang og vurdering af alle projekter og teknologier i Ørsteds portefølje.

Det er også nødvendiggjort af nedskrivningernes effekt på kapitalsituationen, som betyder, at man må prioritere hårdere, og måske også tage mere kapital ind for at kunne gennemføre de fremtidige investeringsplaner.

For at forstå alvoren behøver man udover at kigge på aktiekursen blot at lytte til maratontelefonkonferencen på 1 time og 35 min. ovenpå regnskabet. Stort set alle store danske og internationale bankers analytikere var repræsenteret, og alle spørgsmål handlede om nedskrivningerne i USA og de fremadrettede konsekvenser for kapital, investeringsplaner, likviditet, lånebehov, etc.

Det indikerer meget tydeligt, at usikkerheden er enorm pt., og at det basalt set er det, som investorerne reagerer på. Man kan sagtens argumentere for, at det meget vel kan vise sig, at sortsynet har taget for meget over, og det er måske det, nogle investorer kan hænge deres hat på lige nu. Vi må også notere en rimelig grad af ærlighed hos ledelsen. Og det giver troværdighed til udsagn om, at projekterne udenfor USA stadig ser solide ud og har god headroom i forhold til den økonomiske sammenhæng.

Det er tydeligt, at investorerne overhovedet ikke vil have noget med drømme og ”måske-projekter” at gøre. Helt basalt stilles spørgsmålet om, hvad værdien er af Ørsteds eksisterende forretning lige nu, inkl. de helt ”sikre” projekter. Markedet/investorerne famler efter en vurdering af, hvor galt det yderligere kan gå, og hvor kursbunden egentlig er. Meget symptomatisk opfordrede en analytiker til, at man ved fremlæggelsen af resultaterne af den intensive projekt- og porteføljegennemgang vil levere en plan, hvor al ”usikkerhed” er skrællet væk, således at der reelt kun eksisterer positive overraskelser.

Lige nu rumsterer der 2-3 væsentlige usikkerheder hos investorerne: Først og fremmest usikkerheden om værdien af resten af aktiverne, herunder i særdeleshed de ufærdige, ubyggede og planlagte projekter, der ikke er i drift endnu. Er de reelt værdiskabende, og skal de – worst case – skrottes, hvis der kommer mere modvind?

Den anden bekymring går på finansieringssiden, for med den store nedskrivning falder soliditeten, og det bringer selskabets kreditværdighed i fare for en nedjustering hos de store kreditbureauer. En helt oplagt løsning på dette er at rejse ny kapital ved at sælge nye aktier eller f.eks. sløjfe udbyttet midlertidigt. Usikkerheden skabes her af et klassisk ledelsesudsagn, som aldrig betrygger investorerne. Nemlig at man ”ikke aktuelt har planer om at rejse ny kapital”.

Steen Albrechtsen