Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Ørsted og Vestas: Sommerens krisetegn fra vindbranchen

Morten Sørensen

tirsdag 08. august 2023 kl. 11:15

Ørsted: De grønne illusioner brister

Sommeren 2023 har leveret en række alvorlige krisetegn for vindbranchen i Europa. Vattenfalls beslutning om at indstille et stort offshore-projekt ud for Storbritannien – og derfor nedskrive med 5,5 mia. SEK – er blot et af flere symptomer på et omkostnings- og konkurrencepres, der er ved at få alvorlige konsekvenser for både energiselskaber og vindmølleproducenter. I sidste instans for forbrugere og virksomheder: Den grønne omstilling kan blive dyrere, end de hidtil har ventet, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Resultatet af Tysklands hidtil største auktion over rettigheder til at udnytte offshore vindkraft var ifølge flere iagttagere forbløffende. Ved auktionen i midten af juli vandt olieselskaberne BP og Total retten til at udvinde vindkraft i store tyske områder i Nordsøen og Østersøen. Branchens traditionelle aktører som Ørsted og RWE blev udkonkurreret af oliegiganterne, som betalte 12,6 mia. euro for rettighederne.

Indtil for et par år siden var det almindeligt, at licensvinderne fik deres rettigheder ledsaget af direkte eller indirekte statstilskud. Siden har det været almindeligt at licenserne blev vundet uden statstilskud eller med mindre tilskud. Nu betaler olieselskaberne massive beløb for overhovedet at få lov til at investere. Det har allerede i sommer givet rynkede pander.

Hvis licensvinderne skal have en fornuftig forrentning ud af disse investeringer, så skal de opnå en uventet høj elpris for den strøm, der bliver produceret på felterne.

Det vil også medføre et øget pres på leverandørerne af vindmøller. Hvis de store beløb skal forrentes, så må produktionen ske med så effektive og billige møller som muligt. Og effektive møller har indtil nu været ensbetydende med større og mere avancerede møller.

Netop presset i retning af at lancere større og større vindmøller i en stadigt mere hektisk produktionscyklus har givet så store kvalitetsproblemer, at verdens største producent af havvindmøller, Siemens Gamesa, i juni helt har droppet indtjeningsprognosen for 2023. Racet om at levere stadigt større og mere avancerede møller har også givet Vestas kvalitetsproblemer.

Branchens konkurrence- og omkostningsproblemer breder sig. Samtidig med, at BP og Total betaler dyrt for nye licenser, har de stærkt stigende omkostninger i branchen i juli fået svenske Vattenfall til at standse opførelsen af et stort nyt offshore vindprojekt ud for Norfolk i Storbritannien – og valgt at nedskrive 5,5 mia. SEK.

Projektet, som skulle have leveret strøm til 1,5 mio. husholdninger, hænger ifølge Vattenfall ikke længere sammen, efter at omkostningerne er steget op til 40 pct. Vattenfall overvejer også fremtiden for to andre store britiske offshore-projekter.

Selvom forholdene for de britiske offshoreanlæg er anderledes end i andre dele af Europa, så afspejler Vattenfalls beslutning et generelt problem for offshore vind: De stærkt stigende anlægs- og driftsomkostninger.

Branchen synes således i sommer at være løbet ind i et paradoks. Samtidig med, at Vattenfall dropper projekter, fordi de ikke kan forrente sig, er pengestærke aktører som BP og Total åbenbart klar til at investere rekordsummer blot for at få adgang til at opføre andre, nye store offshore vindprojekter.

Midt i denne paradoksale situation kan man i det mindste konstatere én ting: Omkostningerne stiger dramatisk i alle led. Og bestræbelserne på at holde omkostningerne under kontrol vil nu blive forstærket.

Det er tilsyneladende lykkedes for eksempelvis Vestas og Siemens Gamesa at løfte priserne i det seneste år. Men logikken i dette marked tilsiger, at de nu vil opleve et stigende pres for at holde priserne nede, men også for at levere større og – tilsyneladende – mere effektive møller, der muligvis kan give flere kvalitetsproblemer.

Nogle i vindbranchen advarer om, at den aktuelle situation indebærer en international åbning for kinesiske producenter, der ofte kan levere billigere vindmøller, men de har hidtil stort set holdt sig til deres boomende hjemmemarked. For et Europa, der gerne vil være mere uafhængigt af Kina, er det nu en strategisk udfordring at holde fast i denne vigtige produktion og holde den på europæiske hænder. EU og nationale regeringer vil muligvis træde til med økonomisk hjælp. Der tegner sig et overordnet budskab i denne sommers signaler fra vindbranchen: Men konklusionen er, at for husholdninger og erhvervsliv kan den grønne omstilling blive markant dyrere end hidtil forventet.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank